Fonde har doneret 73 mio. kroner til nyt Danevirke Museum

Det historiske Danevirke Museum er et af danmarkshistorien største fortidsminder. Nu bliver det moderniseret.

Artiklens øverste billede
Voldsanlægget Danevirke menes at være blevet brugt som et forsvarsværk til at sikre Danmarks grænse mod syd. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det historiske Danevirke Museum skal rives ned og erstattes af et nyt museum.

Projektet støttes af A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden med henholdsvis 60 millioner kroner og 13 millioner kroner - i alt 73 millioner kroner.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra Sydslesvigsk Forening (SSF).

Danevirke Museum er placeret ved det historiske voldsanlæg i Nordtyskland, hvor danerne omkring år 500 menes at have dannet et forsvarsværk, der skulle sikre Danmarks grænse mod syd.

Det historiske voldanlæg blev i juni 2018 optaget på Unesco’s Verdensarvsliste.

Som baggrund for donationen fra A.P. Møller Fonden fortæller formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, at Danevirke har stor betydning for Danmark og især grænselandet.

- Derfor støtter Fonden med glæde dette historiske sted ved sit bidrag til en ny museumsbygning, som kan rumme fæstningsværkets fascinerende fortælling og samtidigt i sig selv udtrykke områdets levende historiefortælling, siger hun i pressemeddelelsen.

Mens det nye museum bliver bygget, etableres der en overgangsløsning i form af et informationscenter, så man også i byggefasen kan tage imod gæster.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor længe det kommer til at tage at bygge det nye museum.

I pressemeddelelsen kalder Gitte Hougaard-Werner, formand for SSF, det for en stor dag for SSF, for mindretallet, men også for flertalsbefolkningen nord og syd for grænsen.

- Danevirke er et enestående stykke af Danmarks historie. Det er Unesco-udnævnelsen et udtryk for, og nu får Danevirke et nyt moderne museum, der er Danevirkes betydning værdig, siger Gitte Hougaard-Werner.

SSF kommer til at stå for byggeriet af museet, ligesom foreningen vil stå for driften af det.

Omkostninger i forbindelse med driften dækkes af SSF, men Folketinget og delstatsregeringen i Slesvig-Holsten giver hver et tilskud på cirka en million kroner om året.

Det svarer til lidt under en femtedel af de samlede driftsomkostninger.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.