Von Triers "Riget" vender tilbage til tv i en tredje sæson

Tre selskaber står sammen om at lancere en tredje og sidste sæson af 1990'er-kultserien "Riget". Von Trier har skrevet manuskriptet.

Artiklens øverste billede
Zentropa er producent på "Riget Exodus", mens Nordic Entertainment Group og DR er henholdsvis primær og sekundær co-producent. Lars von Trier har, som det også var tilfældet med de to første sæsoner, skrevet manuskriptet i samarbejde med Niels Vørsel. Foto: Peter Hjorth/PR

Kampen mellem det gode og det onde med Rigshospitalet som mystisk arena vender tilbage i 2022, når Lars von Triers tv-serie ”Riget”, næsten to årtier efter premieren, får sin afslutning i en tredje og sidste sæson.

Det oplyser DR, Zentropa og Viaplay, der er gået sammen om at producere og vise sæsonen, der har fået undertitlen ”Exodus”, i en pressemeddelelse.

Om Fru Drusse, lillebror, Mogens ”Mogge” Moesgaard, Buller og alle de andre velkendte ansigter fra 1990’ernes to første sæsoner kommer til at medvirke, er endnu ikke offentliggjort. Men folkene bag ”Riget Exodus” skriver i pressemeddelelsen, at en blanding af velkendte og nye karakterer vil figurere på rollelisten.

Ud- og indrejse foregår ofte med vold, for den besøgende er naturligvis forventet at returnere efter sit ærinde.

Lars von Trier i en pressemeddelelse om Riget III.

»Riget er et hovedværk i nyere dansk TV-dramatik, og vi er meget glade for, at det er lykkes at lave en aftale med Zentropa og Viaplay om en ny sæson i serien. De første to sæsoner fornyede dansk TV- dramatiks udtryk. Med denne tredje sæson leverer Lars Von Trier og Zentropa et markant sidste kapitel i fortællingen om Riget og dets indbyggere – levende såvel som døde. På sigt kommer Riget som samlet værk til at bo hos DR som en del af dansk kulturarv – det er fantastisk og havde ikke været muligt uden denne aftale,« siger DR’s dramachef Christin Rank i pressemeddelelsen.

»Vi er meget glade og stolte over at have indgået et samarbejde med Lars Von Trier, Zentropa og DR om at producere ’RIGET EXODUS’, der er et selvstændigt værk, der ikke kræver, at man har set de to foregående sæsoner. ’RIGET’ I og II høstede stor anerkendelse herhjemme såvel som i udlandet og har vundet et hav af priser. Vi har derfor store forventninger til ’RIGET EXODUS’, som helt sikkert både bliver sjov og meget uhyggelig,« siger Filippa Wallestam, chief content officer hos Nordic Entertainment Group, der ejer Viaplay.

Zentropa er producent på ”Riget Exodus”, mens Nordic Entertainment Group og DR er henholdsvis primær og sekundær co-producent. Lars von Trier har, som det også var tilfældet med de to første sæsoner, skrevet manuskriptet i samarbejde med Niels Vørsel.

»Grænser findes i mange former: Som streger med linealer på hvide papirer (dog ofte usynlige for en tilfældigt besøgende på de faktiske geografiske lokationer). Grænsernes streger kan udføres illustrative for ikke at sige ganske fiktive og ondskabsfulde. Med blød, rød farve, næsten usynlige og til fulde måske endda ”stiplet”, som en slags undskyldning eller slet og ret - af skam,« siger Lars von Trier i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Men stregerne hænger der altså i ufattelige mængder og udgør tilsammen de ”revirer”, indbyggerne er stærke nok til at holde ud. Ud- og indrejse foregår ofte med vold, for den besøgende er naturligvis forventet at returnere efter sit ærinde. På Jorden er ”Maskinen, der får alt til at rulle (altså alt liv)” betinget af de konflikter, stregerne, helt som var det en tanke, provokerer til,« siger Lars von Trier.

»Om exodus i praksis betyder ud-rejse eller ind-rejse afhænger af vinklen, man betragter rejsen fra, men ordet beskriver simpelthen, at en større mængde individer samlet krydser en blyantsstreg. Hvorfor? Der er blevet uligevægt i godt og ondt! Grænsen er nået, i hvert fald på Riget. Men nemt og ublodigt kan jeg ikke bevidne, det bliver, at få verdens syv astrale låse dirket op med lægeblod,« afslutter han.

”Riget Exodus” forventes at få danmarkspremiere på Viaplay i 2022, men efter en kort periode som streamingtilbud vil den få tv-premiere på Danmarks Radio, oplyser de tre producenter bag 90’er-seriens genkomst.

Ernst Hugo Järegård i den legendariske rolle som overlæge Stig Helmer i Riget af Lars von Trier. Arkivfoto: Eric Kress

Serien opnåede kultstatus, efter den første gang blev vist på Danmarks Radio i 1994. Anden sæson fulgte i 1997. Serien har Rigshospitalet i København som sit centrale udgangspunkt. I serien følger man patienten Sigrid Drusse, der med forskellige metoder får sig selv indlagt på Rigshospitalet og lykkes med - selv om lægerne tvivler på hendes egentlige tilstand som syg - at forblive indlagt.

På Riget hører Fru Drusse lyden af en grædende pigestemme i en af elevatorskakterne, og hun ledes på sporet af en historie om en pige, der døde for mange år siden - noget, der har forbindelse til de gamle blegedamme ved Rigshospitalet.

En tredje sæson var egentlig under opsejling i slutningen af 1990’erne, men da to af de bærende hovedrolleindehavere, Ernst-Hugo Järegårds (overlæge Stig Helmer) og Kirsten Rolffes (Sigrid Drusse) døde, blev arbejdet indstillet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.