»Det virker dekadent at vende ryggen til verdens grusomhed«
Forfatter Kirsten Thorup håber, at vi tager en større ydmyghed med os ud af den aktuelle krise. Og når vi vender tilbage til vores trygge hverdag, bør vi minde os selv om, hvor vigtigt det er, at også den fattige del af klodens befolkning får adgang til vaccinen. Under en pandemi er ingen reddet, før alle er reddet.
Interviewet har været længe undervejs. Jeg skulle have talt med Kirsten Thorup allerede i marts, da hendes urovækkende krigsroman ”Indtil vanvid, indtil døden” udkom. Alt var sat op. Bogen læst, togbilletten bestilt, spørgsmålene skrevet ned.
Men så gik Mette Frederiksen på nationalt tv og lukkede Danmark ned. Fra den ene dag til den anden stoppede hverdagen,…