Julen fremkalder alle fortidens lyse og mørke minder
Julen er let at slå sig på. Ikke mindst når man kommer fra en familie, der kæmper med en mørk fortid, siger Anne-Grethe Bjarup Riis. Her fortæller den kendte filminstruktør og forfatter om, hvordan julen som voksen ofte har skuffet barnet i hende.
Julen er en højtid fuld af store forventninger og lurende skuffelser. Det er her, familien for alvor skal vise, hvad den duer til, og det er ikke alle mine juleminder, der er lige muntre.
Det begyndte ellers godt.
De første otte år af mit liv boede jeg med mine forældre og mine to større søskende i en lejlighed i Herning. Når jeg kigger på fotografier…