Efter beskyldninger om kup i kirke: »Kan vi kun være med, hvis vi indordner os?«
Den indremissionske fraktion i Herning Kirkes menighedsråd afviser, at de skulle ønske drengekoret fjernet fra gudstjenesten.
»Højst overraskende«.
Sådan lyder det fra seks nyvalgte menighedsrådsmedlemmer og en stedfortræder i menighedsrådet i Herning Kirke. I en pressemeddelelse reagerer de på tirsdagens nyhed om, at fem andre medlemmer er så utilfredse med resultatet af menighedsrådsvalget, at de har valgt at udfordre det og derfor har stillet med en alternativ kandidatliste.
»Mindst ligeså overraskende er de begrundelser, som bliver fremført som argumenter for at etablere den nye liste Den Folkekirkelige Fællesliste og et nyt valg,« lyder det.
Efter menighedsrådsvalget den 15. september er der opstået et indremissionsk flertal i rådet. Det har skabt bekymring hos den øvrige fløj for, at kirkens kendte og anerkendte drengekor skal synge flere lovsange og efterhånden vil blive skrevet helt ud af højmessen. Igennem flere år har den indremissionske fløj og de andre nemlig været uenige om, hvor meget rytmisk lovsang skal fylde ved højmessen.
Kompromiset har hidtil været, at der er lovsang 10 gange om året under højmessen, akkompagneret af drengekoret og kirkens organist.
Dømt på forhånd?
I pressemeddelsen understreger de syv, at drengekorets deltagelse i gudstjenesten ikke er i fare.
»Vi sætter alle stor pris på korets medvirken, som er med til at underbygge salmesangen og gudstjenestens forløb, og ingen af os har på noget tidspunkt udtalt ønske om at fjerne koret fra gudstjenesten,« lyder det.
Valgforsamlingen, som valget officielt hedder, blev afholdt over tre timer i kirken, som blev så proppet, at flere ifølge Klaus Lytzhøft, som er en af kandidaterne på den nye liste, valgte at vende om i døren. Han har tidligere fortalt Jyllands-Posten, at der blandt de fremmødte var mange nye ansigter, og oplevelsen var, at den indremisionske fløj havde mobiliseret sig. Lytzhøft kaldte valgforsamlingen »det fuldendte kup«.
Men fra den anden side, hvoraf seks er helt nye i menighedsrådet, undrer man sig over at være dømt, før man overhovedet har haft mulighed for at træde ind i rådet, der først overtager fra det gamle i december.
»Med Den Folkekirkelige Fællesliste tilkendegivelser, kan vi blive bekymrede for, om der er/bliver plads til os - til bredden - og åbenheden for forskellige synspunkter? Kan vi kun være med, hvis vi ”indordner” os under de spilleregler, som denne liste har tilkendegivet, f.eks. at de skal bestemme, hvordan højmessen skal være?,« skriver de.