Den franske-britiske skuespiller Michael Lonsdale er død

Rollen som gal industrimand i James Bond-filmen "Moonraker" i 1979 blev Michael Lonsdales mest kendte.

Den fransk-britiske skuespiller Michael Lonsdale, som blev mest kendt som hovedskurk i James Bond-filmen ”Moonraker”, er mandag død, 89 år.

I Bond-filmen fra 1979 spillede Lonsdale over for Roger Moore. Han spillede industrimanden Hugo Drax, som planlagde at forgifte alle mennesker i verden for i stedet at befolke Jorden fra sin rumstation.

Lonsdale var som søn af en fransk mor og en engelsk officer tosproget. Han spillede over 200 forskellige roller på engelsk og fransk i sin karriere, som strakte sig over seks årtier. Han var med i talrige radio- og tv-produktioner.

Ud over sin rolle i en Bond-film vakte han opsigt i markante roller i ”Sjakalen” i 1973, ”Ronin” i 1998 og i ”München” i 2005.

Han beskrev selv optagelsen af den franske dramafilm ”India Song” fra 1975 som sin bedste. Her spillede han over for Delphine Seyrig, som han i alt indspillede seks film med. De to skuespillere var også sammen i flere teaterproduktioner.

Seyrig spillede i filmen en promiskuøs hustru til den franske ambassadør i Indien. Den var delvist baseret på Duras-romanen ”Vicekonsulen”.

Lonsdale havde roller i tre film, som blev nomineret til en Oscar for bedste film. Det var ”Viljen til sejr” i 1981, ”Resten af dagen” i 1993 og ”München”, som var instrueret af Steven Spielberg. ”Viljen til sejr” vandt i kategorien.

Lonsdales familie flyttede til Marokko i 1939 og derfra til Paris i 1947.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.