Telefonsælgeren, der tog fusen på alt og alle

Da den dengang 37-årige Paul Potts den 17. marts 2007 på scenen i Wales Millenium Centre i Cardiff stillede op til audition i den allerførste udgave af ”Britain’s Got Talent”, sang han arien ”Nessun Dorma” fra Giacomo Puccini-operaen ”Turandot”.

”Nessun Dorma” betyder noget i retning af, at ”ingen må sove” , og det var der bestemt ingen, der gjorde, hverken blandt det begejstrede publikum i Cardiff eller blandt millioner af tv-seere, da programmet den 9. juni blev sendt på ITV.

Det hele endte med, at Paul Potts vandt finalen, og udover en klækkelig sum penge sikrede han sig også en lukrativ pladekontrakt.

Skønt hans sangtalent var indlysende, var det dog i stor udstrækning hans Askepot-lignende historie, der fangede offentligheden, og dette gentog sig i øvrigt et par år senere, da den kejtede Susan Boyle fra den lille skotske mineby i talentprogrammet hoftesvingende trampede ind i alles hjerter.

Men i modsætning til Susan Boyle, der havde – og har – voldsomt svært ved at tackle berømmelsen, lykkedes det for Paul Potts, der blev lanceret og markedsført som mobiltelefonsælgeren fra Bristol, efterfølgende at skabe sig en solid musikalsk karriere, som han fortsat plejer med succes.

Få dage efter hans sejr begyndte pressen at bore i hans baggrund. Det var ganske korrekt, at han, da han vandt, var leder af The Carphone Warehouse Ltd. i Bristol, men man glemte at fortælle, at han også havde en lang karriere som sanger med sig i bagagen.

Paul Potts blev ofte mobbet i skolen, hvorfor han tidligt søgte tilflugt i sangens verden. Han var medlem af adskillige kor, og efter skoletiden fortsatte han med at synge i kor og optræde i diverse operaopsætninger. Det faktum valgte nogle at kritisere, idet betingelsen for at deltage i ”Britain’s Got Talent” er, at man er amatør. Paul Potts fik dog bremset den voldsomme kritik, da han dokumenterede, at han aldrig havde modtaget penge for sine mange optrædener, og at han selv havde betalt for sin undervisning og musikrejser uden for Englands grænser.

Paul Potts blev født ind i en familie i Kingswood i Bristol, hvor moren og faren arbejdede som henholdsvis kassemedarbejder i et supermarked og som buschauffør. Ved siden af sin passion for opera tog Paul Potts siden en bachelorgrad i samfundsvidenskab, og han var medlem af byrådet i Bristol i perioden fra 1996 til 2003, da han blev ramt af alvorlig sygdom og var udsat for et slemt cykelstyrt, som også betød, at han satte sin sang på standby.

I 2007 meldte han sig i et sidste forsøg på at gøre sangen til sin levevej til første udgave af Simon Cowells talentprogram.

I årene efter sin overbevisende sejr medvirkede han i et væld af tv-programmer over det meste af verden, han gav mange hundrede koncerter, og hans mange internationale turnéer har flere gange også bragt ham til Danmark, hvor han har begejstret publikum med sin stil, som ofte er blevet betegnet popera.

Siden tv-klippet med hans audition blev lagt på Youtube, hvor det findes i flere udgaver, er det tilsammen set af omkring 200 millioner brugere, og til dato har han udgivet syv album – det seneste i 2018. Fælles for disse er, at de har toppet hitlisterne både i og uden for England.

Interessen for Paul Potts liv og karriere var – og er stadig – stor. I 2013 udgav han biografien ”One Chance: A Memoir”, der blev en bestseller og senere samme år dannede udgangspunkt for David Frankels film ”One Chance”, der havde James Corden i hovedrollen som Paul Potts.

I 2001 mødte Paul Potts i et kontaktforum på nettet kvinden i sit liv, og to år senere kunne hun efter deres vielse præsentere sig som Julia-Ann Potts. Det er lykkedes for parret at sætte vandtætte skodder op mellem deres privatliv og offentligheden, men i et meget sjældent interview har hun forsikret, at skønt Paul Potts er god for omkring 65 mio. kr., og at de omgiver sig med vild luksus, så har han ikke ændret sig meget og ligner stadig den Paul Potts, hun faldt pladask for tilbage i 2001.

Senere på året – i november og december – kan hans trofaste danske publikum i øvrigt igen møde ham til koncerter i Danmark. Denne gang i Skt. Bendts Kirke i Ringsted, to aftener i Christians Kirke i København og endelig i Carl Nielsen Salen i Odense.