Sexismesag: »Undskyld, DR, men tager I pis på os? Er det her en joke for jer?«
En række kvinder, der har været praktikanter på DR Nyheder mellem 2015 og 2019, har skrevet under på et klagebrev til HR-afdelingen.
Der er landet et klagebrev hos DR’s HR-afdeling.
Brevet kommer fra 10 tidligere journalistpraktikanter, der arbejdede for DR Nyheder mellem 2015 og 2019, og praktikanterne fortæller om oplevelser med sexisme og krænkelser på deres tidligere arbejdsplads. Det skriver Information.
Kvinderne fortæller til avisen, at de har oplevet eller været vidner til bl.a. uønsket berøring som massage og klap bagi. En tidligere praktikant, Shani Pedersen, der er initiativtager til brevet, fortæller, at hun eksempelvis har oplevet at få massage af en mediechef, der går igen i fem af sagerne, de har fremlagt.
Shani Pedersen er »stikhamrende tosset, skuffet, men mest af alt virkelig ked af det« over den måde, DR har behandlet kvinderne i den verserende sag. Det tilføjer hun i et åbent opslag på Facebook:
»Undskyld, DR, men tager I pis på os? Er det her en joke for jer? Tager I det overhovedet alvorligt? Sådan ægte? Er kvinders tryghed vigtig for jer, eller siger I bare, det er vigtigt og uacceptabelt med den ene hånd og beskytter dem, der krænker, med den anden?«
Hun problematiserer bl.a., at DR har stillet krav om, at de står frem med navn over for den mand, der går igen i de fem vidnesbyrd, for at DR vil behandle sagen.
»Det siger sig selv, man ikke har særligt meget lyst til at stå frem med navn overfor en leder, som man potentielt skal arbejde under i morgen, når man ikke aner, hvilke konsekvenser det i så fald vil få for ens fremtid og karriere. Med andre ord: DR sørger i praksis for, man som krænket er tilbøjelig til bare at holde sin mund. De sørger potentielt for at gøre det omkostningsfrit for en medarbejder eller chef at krænke til højre og venstre, så længe dem, han krænker, vil beskyttes af HR,« skriver Shani Pedersen.
»Samtidig tillader vi os som samfund at undre os over, at kvinder, særligt praktikanter, freelancere og kvinder på tidsbegrænsede kontrakter, ikke går HR-vejen, når de bliver udsat for grænseoverskridende adfærd eller overgreb på arbejdspladsen.«
DR’s HR-chef, Nanna Abildstrøm, har i et skriftligt svar til P1 Morgen udtalt, at DR som offentlig myndighed skal partshøre om en anmelders identitet jævnfør forvaltningsloven. Kun ved tungtvejende hensyn kan identiteten skjules, hvilket vil bero på en konkret vurdering:
»Vi har ansvar for at sikre, at alle parter behandles ordentligt, og at der sker en fair og grundig behandling af sagen. Dette indebærer bl.a. at den medarbejder, der er anmeldt for at krænke andre, ikke alene får forelagt de konkrete anklager, men også navnet på den, som er kommet med beskyldningerne. En sag af den karakter kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser for den pågældende, og derfor skal vedkommende have mulighed for at forklare sig på et oplyst grundlag.«
DR Nyheders nyhedsredaktør, Sandy French, kommenterer ikke de specifikke vidnesbyrd, men fortæller, at hun vil invitere til et såkaldt lyttemøde om kulturen i DR Nyheder. Hun mener ikke nødvendigvis, at løsningen er en intern undersøgelse, som kvinderne i brevet ellers foreslår. Til fagbladet Journalisten uddyber hun, at medarbejderne har mulighed for at benytte sig af eksterne psykologer.
»Derudover kan det komme på tale at iværksætte andre foranstaltninger for at sikre det fremtidige arbejdsmiljø, for eksempel i forhold til at de to parter ikke skal have daglig gang samme sted i DR.«
Den mediechef, der skal have optrådt i fem af sagerne i kvindernes klagebrev, medvirker anonymt i Informations artikel. Han siger i et skriftligt svar til Information:
»Indtil i dag har jeg ikke kunnet forestille mig, at min opførsel blev opfattet krænkende eller sexistisk. Det er virkelig trist, at den omgangsform, som jeg troede var med til at skabe et godt arbejdsmiljø for alle mine kolleger, har været ubehagelig for nogle. Der er flere af episoderne, jeg ikke kan genkende, men min konklusion kan kun være, at jeg er nødt til at opføre mig anderledes. Det er også vigtigt for mig at sige, at jeg er ked af, at de ikke har følt, at de kunne sige det her højt til nogen i DR. Så jeg straks og ikke først nu – år efter – fik chancen for at sige undskyld og ændre den måde, jeg omgås mine kolleger.«