Ritual

Du skal vide

at duerne har robotøjne

de følger dig på gaden

og gemmer alt de ser

i deres digitale hjernebark

der findes intet helle

du er aldrig alene derude

en sygdom hærger kloden

jeg vil ikke dø

jeg vil tegne en ring

den skal slutte sig om mig

som gaden om boligblokken

gaden jeg ikke længere krydser

en heksecirkel af fred

men også en løkke

Lejligheden er mit allerhelligste

på taget bor duerne

som Gud har sendt

med grene i munden

Hvis jeg åbner vinduet

prikker de mine øjne ud

Dødens engel går derude

med smitsomme fingre

famlende frem for sig

blind

spøgelseshvid

hun svæver over tagene

forklædt som due

og månens linse filmer alt

De førstefødte dør i nat

skjul dig

tegn en heksecirkel

skjul dig for duernes næb og øjne

træk gardinerne for

spejlet vil holde dig med selskab

derinde griner kvinden højlydt

hendes tænder lyser i den åbne røde mund

hun danser ekstatisk på et leje af sort tykt fløjl

der er intet så sort som sort tykt fløjl

Jeg drømmer om en skrift

der bevæger sig i sirlige mønstre fra min mund

de danner en allé jeg kan gå ned ad

ud af mit hjem

høje træer på begge sider

der strækker deres kroner mod himlen

som hænder der løftes i lovprisning

en hellig sti

en sikker sti

jeg går langs vandet

det spejler ikke mit bedrag –

Jeg ligger under hvide dyner

bag sorte gardiner

og drømmer om at kunne mærke mig selv

om at føles helstøbt

projektørmånens lys trænger ind gennem gardinsprækken

Jeg har øvet mig i at elske

ethvert samleje et mislykket forsøg

på at undslippe min krop

blive en fælles krop

et fælles kredsløb

hudens forbandelse

hud gnider mod hud

forhindrer sammensmeltning

jeg drømmer om hudløse kroppe

sener og organer tæt sammenslynget

hvilken nyre tilhører hvem

lad mig holde dit bankende blodige hjerte i min hånd

jeg kanter mig langs afgrunden

ser mig selv spejlet i den andens begær

det er en rus

at søge alle afkroge af den anden

og indoptage mørket i sig selv

Bagefter er jeg fortabt

i min egen krop

jeg sidder sammenkrøllet inde i hjernen

og bruger pupillernes tunneller som en teaterkikkert

jeg bor i et tungt og kunstigt kostume

der hedder krop

som om verden var en opera

og al samtale tomt klingende replikker

og vores munde mekaniske næb

som om vi ikke også bristede

ved tanken om et samfund

Jeg vil lave et ritual

jeg vil stikke højre pegefinger ud af vinduet

og lade duerne prikke hul

månen optager seancen

jeg vil male med blodet med fingeren

en cirkel om hvert øje

en renselsesceremoni

en beskyttende salve

to heksecirkler

mens dødsenglen

basker med sine vinger

slår mod ruden

jeg vil ikke have min krop på slæb

jeg vil ikke udspioneres

jeg vil udfries

blodet vil dryppe fra fingeren

ned på trægulvet

du skal følge mit eksempel

ritualet er lov

du skal stikke højre pegefinger ud af vinduet

du skal male med blodet med fingeren

en cirkel om hvert øje

månen optager seancen

der må ofres

vi må prikke hul

så noget nyt kan pible frem

og frelsen kan begynde