"Stjernetale"
Den danske digter Signe Gjessing har skrevet en tekst om Danmark set gennem hendes øjne lige nu. Teksten er en del af Jyllands-Postens sommerserie med en række forfatteres personlige tale til danskerne.
Foreslå sommeren, at den kan udleje havet som Airbnb til stjernerne, imens vi kaster os i bølgerne med hovederne over vandoverfladen som nødder i en Ritter Sport-chokolade, der knækkes midt over.
Sommeren kan kun lade sig gøre takket være donationer fra stenrige sommerfugle. Så sommerfuglepletter findes som logoer på de flag, der signalerer rent badevand.
For resten: Verdensrummet figurerer på listen over trapperum – bare fordi der findes en stairway to heaven.
Stjernernes veje er udstoppede rejser, rejser udstoppet med stjernestøv.
Grusveje er stjerneskind, flået af gale stjerner.
Stjernerne er enormt ømme over for deres veje, der fører til jubel,
som man ikke desto mindre let kan narre fra dem i bytte for glasfigurer, som intet er værd,
og har man narret en vej fra en stjerne, skal man begynde at gå ad den lige så stille, den fører altid til den elskede.
Stjerner kan for at sige det ligeud ikke håndtere at have veje, vejnettet er lidt for beslægtet med stjernens naturlige udstråling.
Veje er stjernernes spejle,
og de sminker sig med læbestift, så vejene fører til roser,
som ikke har bestilt nogen veje, og sender dem hjem igen som et pizzabud.
Gartneren er en ensom vandrer på stjernernes veje, og en gartner på menneskenes.
Stjernerne kan kende vandreren og undrer sig altid over, hvad han traver de veje for,
for roserne er gartneren bare en eller anden tilfældig.
Stjernernes veje er tyndslidte, ikke af de rejsendes spor, men fordi stjernerne trænger til en kop Earl Grey-te.
Stjernernes veje ligger på maven og bladrer i rejsekataloger, imens man rejser på dem.
Stjernerne giver en af sine veje et virkelig spændende rejsekatalog, med billeder af palmer, når en rejse er endt.
Stjernevejene fører pludselig til det samme, fordi en destination har uddelt morgenbrød til alle veje og bedt dem huske på den,
og stjernerne bliver rasende og kede af det,
så stjerneblodet bliver overfuset, når det spørger om vej igennem stjernernes årer.
Stjerner bevæger sig forvirret rundt i vores blodbaner som mennesker, der går midt på motorvejen for at samle stjernestøv op.
En stjernetåge aftaler et mødested for alle stjerner, hvis de skulle blive væk fra hinanden: i Rom, ved Trevi-fontænen.
Stjernerne skal have vores hjertevægge på som refleksveste.
Slæb stjernerne med til en koncert med det tomme rum.
Stjernerummet rejser sig for mine drømme, som man rejser sig for en ældre dame i bussen.
En stjerne får opkaldt universet efter sig efter at have reddet et hjerte fra at drukne i kærlighed: Daisy.