"Hænder"

Den danske forfatter Bjørn Rasmussen har skrevet en tekst om Danmark set gennem hans øjne lige nu. Teksten er en del af Jyllands-Postens sommerserie med en række danske forfatteres tale til danskerne.

Bjørn Rasmussen har skrevet en tekst, der er en tale til danskerne forfattet i hans eget formsprog. Et øjebliksbillede fra forfatterens liv lige nu. Foto: Frida Gregersen


Det er marts og jeg sidder i mit kolonihavehus og ser pressemøde.

Magthavernes instrukser og formaninger angående omstillingen slår mig hårdt i brystet.

Myndighedernes befalinger glider ind i mine knogler som lim, deres stemmer falder ind i mig som vand.

Jeg vil underlægge mig deres påbud og forbud, nu bestemmer jeg ingenting længere.

Så glemmer jeg at høre efter budskaberne, jeg fortaber mig i tegnsprogstolkens mimik og gestik.

Hvem må røre tegnsprogstolkens hænder, ikke jeg. Hvem må røre mine hænder, kun min hund.

Jeg er forgabt i min hund og skal have ham gennem hele krisen, det er min eksmand der foreslår det, så jeg ikke er alene.

Jeg er blevet vant til at være alene. Jeg har ikke kysset en mand i flere år. Jeg kommer kun for egen hånd. Jeg reder min hund med børsten.

Jeg går ud i haven og går i knæ på græsset foran et muldvarpeskud, jeg glatter jorden ud med mine hænder.

Jeg går ind i køkkenet og stikker fingrene ned i sæbevandet, jeg vasker de små teskeer og tallerkenerne.

Tidligere har opvasken stået for mig som en uendelig byrde, men nu vil jeg aldrig lade en maskine udføre opgaven.

Jeg har maskinen i mig. Jeg har jorden i mig. Jeg har celledelingerne i mig.

Hunden hjælper mig især. Jeg bliver berørt hver dag og jeg berører.

Det er april og jeg læser Dag Heedes bog Hjertebrødre om H.C. Andersens seksualitet.

Heede skriver at lyst, begær, intimitet og kropslighed kan gestaltes og opleves i andre forståelseshorisonter end den seksuelle.

Jeg er blevet varsom med at bruge ordet ”komme”, min hund reagerer omgående.

Da solen brød frem på himmelen, udbrød jeg: Åh hvor godt, nu kommer solen.

Og min hund fór op til vinduet og logrede, fordi han troede der kom én der hed Sol.

Da han havde ondt i maven og endelig slap en prut, udbrød jeg: Åh hvor godt, der kom en prut.

Og han fór op til vinduet og logrede, fordi han troede der kom én der hed Prut.

Der kommer ingen lige for tiden.

Seksualiteten er en undertrykkende installation vi må befri os fra.

H.C. Andersen var måske ked af sit køn, men han var også poly-amourøs.

En plante gentaget. I det uendelige lys. Græsset kommer hele tiden.

Jeg vil opfordre til at bruge muldvarpeskuddet som en pude.

Jeg vil opfordre til at mærke nærværet i snitningen af grønsagerne.

Det er maj og ingen ved hvad der vil komme.

Jeg er så glad for at alting er aflyst.

Jeg burde skamme mig og lægge min hånd på min mund, så forkælet.

Men jeg synger.

Gederne er kommet på græs med gedekid ved Brabrandsøen.

Tyrekalvenes kæmpe nosser som kødballoner.

Haren ramler, han står på bagbenene og bokser.

Hunnen ramler også, når hun ikke er drægtig.

Ingenting vil jeg undvære. Alt kan komme og gå.

Jeg nyser i solen.

Mine håndrygge tørrer ind og sprækker pga. håndspritten.

Sårene er smukke.

Jeg hører det italienske eurodanceband Corona fra 90erne.

This is the rythm of the night. This is the rythm of my life.

Jeg ønsker at vi kan celledele frihed. Jeg ønsker at vi kan smitte med fred.

Akeleje akeleje akeleje, intet vil du eje. Kom og kys mig med din mund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.