»Hvis det er, fordi de andre gør det, eller pladeselskabet presser på for at gøre det, så lad være«

Instagram og Facebook gik tirsdag i sort, da flere brugere på de to sociale medier benyttede hashtagget #BlackoutTuesday til at vise deres sympati med Black Lives Matter-bevægelsen i USA. Bevægelsen står lige nu bag store demonstrationer i flere amerikanske byer som reaktion på drabet på den sorte mand George Floyd. Voldsomme billeder og videoer af en hvid betjent, der presser sit knæ mod Floyds hals, indtil han mister bevidstheden, er blevet delt overalt i verden.

I Danmark delte både kendte og ukendte danskere tirsdag billeder af sorte firkanter på deres Instagram-profiler og ændrede profilbilledet på Facebook til en sort cirkel. Ifølge ekspert i sociale medier Trine-Maria Kristensen, der rådgiver virksomheder i kommunikation via sociale medier, er der tale om en ny form for aktivisme, som man kan kalde kliktivisme.

»Jeg tror, det handler om, at vi synes, det er så forfærdeligt, og så får vi en tilskyndelse til at handle og gøre noget. Og eftersom det er så langt væk, som det er, hvad kan man så gøre? Ja, man kan deltage i det, som vi med et pudsigt ord nu kalder kliktivisme,« forklarer hun.

Hvad tænker du om det omfang, demonstrationen havde på sociale medier som f.eks. Instagram?

»Det var ret vildt. Der blev delt virkelig mange billeder, og samtidig var der også mange, der satte spørgsmålstegn ved, om de sorte firkanter og cirkler virkelig nyttede noget.«

Der var også mange kendte, der deltog i kampagnen – musikere, skuespillere og tv-værter. Hvorfor tror du, det er tilfældet?

»Influenter – både dem, der er kendte for at kunne noget, og dem, der bare er kendte – ved godt, at det, de signalerer, får andre til at følge med. De kan være med til at puste til en kampagne. Hvis de sidder med samme afmagtsfølelse, som vi andre gør, når vi ser sådan nogle billeder fra USA, så kan de bruge deres platforme og deres mange følgere, så det kommer længere ud. Jeg læste i en artikel, at i USA er der en del kendte og særligt sorte skuespillere, der er under skarp beskydning for ikke at tale åbent om racisme og bruge deres platforme til det, og at det ses som om, at de ikke vil bidrage til kampen mod racisme. Kritikerne mener, at de har en særlig forpligtelse. Det er ret åbenlyst, at mange af dem, der har en stor følgerskare i dag, godt ved, at de kan betyde noget for at få et budskab længere ud. Og det er der så nogle, der bruger til hverdag for at tjene penge, men også i den gode sags tjeneste som i dette tilfælde.«

Kan det give bagslag for en kendt at deltage?

»Jeg tror godt, man kan sige, at man kan dele befolkningen i segmenter. Der er nogle, der mener, at det nok ikke flytter noget, at man laver sorte firkanter og hashtags, og at vi hellere skal gøre noget konkret i stedet for. Det er ét synspunkt. Men modsynspunktet er, at opslagene rent faktisk kan rykke noget, og at de kan være med til at flytte en bevidsthed. Jeg tror, at mange influenter gør sig den overvejelse, at hvis hundrede følgere synes, man er en idiot, men 100 andre får øjnene op for noget, så gør det ikke noget, at nogen synes, man er en idiot. Og så kan det godt være, at de rigtige aktivister – dem, der maler på stof og går på gaden – kan blive meget aggressive, men man skal ikke underkende, at 2.000 mennesker til en demonstration i dag ikke er meget. Men 2.000 mennesker til en demonstration, der bliver fotograferet, delt og liket, det betyder noget. Aktivisterne er dem, der tager tæskene og naturligvis i særdeleshed i USA, men det skal også deles af dem, der bliver hjemme i sofaen og klikker.«

Kan det have konsekvenser at stå udenfor?

»Jeg tror ikke, skuespillere mister roller, eller at musikere ikke får spillet deres musik, hvis de ikke medvirker. Der, hvor det kan få konsekvenser, er, hvis man skiftede sit billede til sort og så om seks måneder bliver taget i at gøre noget, der er udtryk for racisme. Så kan det blive brugt mod en, at man sad hjemme foran computeren og sagde et, og nu er man så ude at være white privilege. Man skal understøtte det, man mener og siger, med noget. Det er ligesom, at man ikke den ene uge skal sige, at man er modstander af kosmetiske operationer og så på et tidspunkt reklamerer for det, fordi man har fået et lukrativt tilbud. Et etisk kompas som influent er ekstremt vigtigt. Man skal ikke mene noget, indtil det er lukrativt at mene noget andet.«

Og er det helt OK, at man den ene dag deler en sort firkant og den næste deler badebilleder fra en nordsjællandsk strandkant?

»Hvis det ikke var OK, så skulle alle i Danmark stort set holde deres mund om alt. Vi er så mega privilegerede i forhold til store og globale forhold. Det kan da godt være, at dem der på Instagram primært siger ”se mit fede liv, og se min fede strand eller min nye pallesofa og ugens avocadomad” af nogen vil blive betragtet som hykleriske. Men umiddelbart vil jeg tro, at mange af deres følgere følger dem, fordi de synes, at deres liv er eftertragtelsesværdigt og fedt. Og så accepterer de, at når der sker noget vildt ude i verden, så kan selv en influent, der primært er optaget af modetøj, mene noget om noget, de bliver optændt af.«

Hvis du skulle rådgive kendte eller virksomheder i forhold til at deltage i denne form for demonstrationer på sociale medier, hvad ville dine vigtigste råd så være?

»Virksomheder er en historie for sig. Der kan man hurtigt blive skældt ud for at være hyklerisk. Før man som virksomhed kaster sit brand ind i en værdibaseret kamp, ville jeg spørge dem, hvad er deres reelle bidrag i kampen mod racismen? Har de nogle sorte kvinder i topledelsen? Hvordan ser deres bestyrelse ud? Hvordan er fordelingen mellem sorte, der er ledere, og hvide, der er på gulvet? Så hvis jeg skal rådgive dem, skal jeg vide nogle ting. Hvis det ikke harmonerer med, hvem I er, så bliver det bare en rød klud i hovedet på kunderne. Og i forhold til kendte vil jeg spørge dem, er det her vigtigt for dig? Står du på mål for det, også om fire måneder? Hvis det er noget, du også vil gå på barrikaderne for på det tidspunkt, så kør løs. Hvis det er, fordi de andre gør det, eller pladeselskabet presser på for at gøre det – så lad være.«