Mysterium om årtusindgamle kalkmalerier menes løst

Forskere mener nu at have fundet forklaringen på tilstedeværelsen af blå aber på oldgamle græske kalkmalerier.

Artiklens øverste billede
Aberne er gengivet så levende og præcist, at de kan stedfæstes til det nordøstlige Afrika - meget langt fra Grækenland. Foto: Zde/Wikimedia Commons

Fiktive dyr og særprægede skabninger er ganske hyppigt forekommende på græske kalkmalerier fra bronzealderen for 3.600 år siden. Men forekomsten af nogle særlige blå aber har længe undret forskere, skriver CNN.

Problematikken er, at aberne er gengivet så levende og præcist, at de kan stedfæstes til det nordøstlige Afrika - meget langt fra Grækenland. Bavianerne, der bl.a. kan opleves gengivet på Knossos, har hårløse næser, smalle hofter og kraftige brystpartier. Aberne er endda afbildet i positurer, der svarer til deres naturlige adfærd.

»Gengivelsen af primater i en minoisk kontekst dokumenterer, at grækerne var tæt forbundet med resten af verden, herunder Nordafrika - som den første europæiske civilisation,« siger forskerne i en artikel i det videnskabelige skrift Antiquity.

På ét punkt adskiller den græske gengivelse af aberne sig fra de naturlige forbilleder: Den blå farve. Men det mener forskerne kan skyldes, at farven dengang blev opfattet som en del af den grå og grønne farveskala. Eller også skyldes den blå farve, at egypterne på daværende tidspunkt gengav bavianer i samme kulør, der blev opfattet som en hellig farve. Og så kan grækerne have valgt at gøre det samme.

Forskeres fokus på de blå, græske abe-gengivelser er en del af et relativt nyt studiefelt, kaldet arkæoprimatologi.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.