Gem mundbind, skoleskemaer og skilte
Skal vi allerede indsamle ting fra et samfund i undtagelsestilstand? Vesthimmerlands Museum er i gang, mens Nationalmuseet mener, det er for tidligt.
Vi står stadig lige midt i den. Nogle vil endda mene, at vi endnu kun befinder os i begyndelsen af den, og at vi ingenting har set endnu.
Tidens mest berygtede virus hærger over hele kloden, dødstallene stiger hver dag, og ingen har den fjerneste anelse om, hvordan det kommer til at ende. Men alligevel er coronakrisen allerede på vej på museum.
Det er Vesthimmerlands Museum, der midt i al virakken har sendt to medarbejdere ud i samfundet for at dokumentere, hvordan danskernes hverdag ser ud lige nu med alt fra hjemmekarantæner til fredagsbar på Facetime.
»Vi har en pligt til at dokumentere, når der sker noget historisk. Noget som vores børnebørn vil spørge til om mange år. Denne krise vil helt sikkert gå over i historien, og vi går i gang nu, fordi det er nu, det sker,« forklarer Maria Hagstrup, der er en af de to museumsinspektører, der er sat på opgaven.
Jeg tror virkelig, at det bliver helt vildt mærkeligt for de kommende generationer at se og forestille sig, hvordan det var.Maria Hagstrup, museumsinspektør, Vesthimmerlands Museum
Det hører til sjældenhederne, at museet er på forkant med historien, og derfor er Maria Hagstrup opsat på at udnytte situationen.
Hun forklarer, at museet særligt er interesseret i billeder, genstande og fortællinger, der beskriver, hvordan danskernes hverdag ser ud lige nu midt i krisen.
»Når først det er slut, så husker folk det på en anden måde, for så endte det godt, og så begynder man at være selektiv i sin måde at formulerer sig på,« forklarer hun.
Mundbind og skoleskemaer
Derfor opfordrer Vesthimmerlands Museum folk til at indsende beskrivelser af, hvordan de har det, og hvordan den hverdag, der pludselig er blevet helt anderledes, ser ud. Det kan være to linjer eller flere siders dagbogsnotater.
Det kan også være billeder af, hvordan man har indrettet sin hjemmearbejdsplads, hvordan der ser ud i supermarkedet, varer fra indkøb eller ting, som børn har lavet, fordi de ikke går i skole.
»Vi håber ligeledes, at folk vil gemme ting, der siger noget om krisen. Det kan være mundbind, det skoleskema, man bruger til hjemmeundervisning af sine børn, eller skilte, der fortæller, at butikken er lukket. Alt, der knytter sig en historie til,« siger Maria Hagstrup.
Museet kan selvsagt ikke modtage tingene her og nu pga. regeringens påbud om at holde lukket, men museet satser på at kunne indsamle dem, når det hele er overstået.
Historier fra virkeligheden
De første fortællinger ligger allerede i Maria Hagstrups indbakke.
»Jeg har fået en beretning fra et ægtepar i 60’erne, som beskriver deres hverdag, og hvordan de faktisk er ret nervøse. De har en søn, der er autist, og derfor er deres hverdag endnu mere vendt op og ned, fordi han ikke kan gøre det, han plejer.«
»Vi har også fået et digt ind og en beretning fra en lille forretningsdrivende, som sælger mad, og som er rigtig bekymret for, hvordan det skal gå.«
Billeder af tomme gader
Foruden det, der bliver sendt til museet, har Maria Hagstrup og en kollega selv været ude og samle bevismateriale ind – på behørig afstand af andre mennesker selvfølgelig.
De drog i sidste uge på togt i Ranum, Løgstør og Års.
»Jeg har taget billeder af de tomme hovedgader, de tomme butikker med tape på gulvet, og jeg har taget billeder af, hvordan folk opfører sig og holder afstand,« fortæller Maria Hagstrup, og tilføjer:
»Jeg tror virkelig, det bliver helt vildt mærkeligt for de kommende generationer at se og forestille sig, hvordan det var.«
Perspektiv på hverdagen
Men hvad skal de kommende generationer overhovedet bruge coronakrisen til?
Maria Hagstrup mener, at en begivenhed som denne først og fremmest skal skabe perspektiv for eftertiden. Og faktisk også for os selv. For når coronakrisen er overstået, vil vi sandsynligvis se ret anderledes på vores hverdag.
»Men det er også en skildring af sammenhold. Lige pludselig er der jo f.eks. alsang igen ligesom under krigen,« siger hun.
Nationalmuseet
Vesthimmerlands Museum er ikke det eneste, der vil indsamle dokumentation fra et samfund ramt af en alvorlig virus. Nationalmuseet i København har også planer om flere initiativer, der skal skildre situationen for eftertiden.
Christian Sune Pedersen, forskningschef for Nyere tid og Verdens Kulturer på Nationalmuseet, er ansvarlig for at få dokumenteret den historiske krise, vi står i.
»Når der sker noget, som er så vigtig som det her, er Nationalmuseum selvfølgelig på pletten,« understreger han.
Men museet har taget en beslutning om, at arbejdet med at indsamle genstande og billeder fra danskernes coronahverdag skal udskydes.
»Vi går ikke ud og samler fysiske genstande eller tager billeder endnu, og det er simpelthen af etiske årsager. Vi synes ikke, at vi som museum kan bevæge os ud, når selv dronningen beder os om at blive hjemme,« siger Christian Sune Pedersen og fortsætter:
»Derudover er det nogle gange en god idé, at der går lidt tid, for om bare fire måneder har vi måske et skarpere blik på, hvad det egentlig var, der var mest centralt.«
Til gengæld sætter Nationalmuseet om få uger gang i en dagbogsundersøgelse, hvor det opfordrer alle danskere til at uploade refleksioner, oplevelser, følelser og nye måder at leve hverdagen på til en portal, som kommer til at fungere som arkiv for eftertiden.