Dansk talsperson for kinesisk dansetrup undrer sig over undersøgelse: »Jeg har ikke modtaget så meget som en sms«
En redegørelse afviser, at musikhuset Odeons aflysning af den kinesiske systemkritiske dansetrup Shen Yun skete på baggrund af kinesisk pres. Shen Yuns talsperson, Benny Brix, mener ikke, han er blevet hørt i udarbejdelsen af undersøgelsen.
Der var ikke tale om selvcensur, da musikhuset Odeon pludselig droppede planerne om at få den kinesiske gruppe Shen Yun på besøg i foråret 2020.
Sådan lød dele af konklusionen mandag i en redegørelse, som byrådet i Odense i december satte kommunens stadsdirektør, Stefan Birkebjerg, til at udarbejde, så man kunne komme til bunds i en sag, hvor kulturhuset…