Film skal ses med nakkestøtte og lamper
Danskerne er villige til at betale en 10'er mere for vippesæder, lampeborde og hyggelige omgivelser, når de går i biografen. Det har Michael Obel opdaget. Med sit seneste Moviehouse i Ringsted har han nu fem luksusbiografer, og der er plads til flere. Ifølge en fremtidsforsker skal der i dag mere til, når vi bevæger os uden for hjemmet.
Allerede på gadeplan er der rullet en rød løber ud, så man overser ikke Moviehouse Hellerup, der ligger på tagetagen af samme bygning som Experimentarium. I elevator eller op ad en bred, snoet trappe med lysstofrør går det, før man kommer ind i selve biografen, der trods fem sale ligner en dagligstue. Med et provencebord, designerstole og flere forskellige…