Hvor bliver de danske kvindelige dirigenter af?
Ved 9 af sæsonens 174 symfoniorkesterkoncerter er det en kvinde, der svinger dirigentstokken. Vi ansætter på kvalifikationer – ikke på køn, lyder det fra lederne af Danmarks største symfoniorkestre.
»Jeg er vokset op i en anden verden, og for mig er det at se en kvinde på et podium – altså, lad mig bare sige det sådan: Det er ikke min kop te.«
Den prisvindende dirigent Mariss Jansons udsagn vakte opsigt, da han i 2017 af avisen The Telegraph blev spurgt til sit syn på kvindelige dirigenter. Og synspunktet er på ingen måde repræsentativt for branchen,…