Stephen King gør hverdagens rædsler til kunst
Horrorforfatteren Stephen King har i 45 år skabt fryd og rædsel hos læsere verden over. Jyllands-Posten har spurgt to kendere, hvad der gør forfatterskabet til noget helt særligt.
I over 45 år har horror-, sci-fi-, fantasy-, thriller- og dramaforfatteren Stephen King fra Maine i USA sat sit umiskendelige præg på litteratur- og kulturlivet i den vestlige verden. Der er ikke den genre, som den 72 år gamle forfatter ikke har været inde over, men horrorgenren er og bliver hans hjerteblod og den, som har fået hjerter over hele verden…