Fortsæt til indhold
Kultur

Manden bag "Leaving Neverland" er ikke i tvivl: Michael Jackson var pædofil

Jyllands-Posten har talt med instruktøren, Dan Reed, der står bag verdens mest omdiskuterede dokumentarfilm lige nu. En film, der tegner et portræt af Michael Jackson som en serie-pædofil.

Den 37-årige koreograf Wade Robsons øjne er blanke. Han bakser lidt med en klump i halsen, mens han i dokumentarfilmen ”Leaving Neverland” fortæller om sin seksuelle relation til popikonet Michael Jackson. En relation, der angiveligt startede, da han var syv år gammel. Og fortsatte i syv år.

»En fuldt udvokset mandepenis i min mund... i en lille syvårigs…