Annonce
Kultur

Digter og forfatter Benny Andersen er død

Torsdag er den kendte forfatter Benny Andersen afgået ved døden. Han huskes for sine digte og noveller.

Arkivfoto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Den folkekære forfatter, digter og pianist Benny Andersen er død torsdag. Han blev 88 år.

Det oplyser hans hustru, juristen Elisabeth Ehmer, til B.T.

Hun fortæller, at han afgik ved døden i deres fælles hjem i Sorgenfri torsdag eftermiddag.

Forfatteren formåede at komme helt ud i stuerne med sine digte og lyrik og gøre det folkekært, hvilket få har formået som ham.

Han var kendt som en munter og livsglad kunster, og hans venner kendte ham som en meget nærværende og festglad mand.

Mange vil huske forfatteren for børneserien ”Snøvsen” eller ”Svantes viser”, som han turnerede rundt med sammen med vennen Povl Dissing.

Blå bog: Benny Andersen - Danmarks nationalskjald

Han efterlader digtsamlinger, noveller og meget andet, som har gjort ham til en af de mest læste og sungne kunstnere.

Gennem sin lange karriere viste Benny Andersen, at han mestrede det danske sprog på en underfundig måde, hvor han kombinerede ordspil med humor, skæve synsvinkler og stikpiller til danskerne.

Benny Andersens debutsamling ”Den musiske ål” blev godt modtaget af anmelderne i 1960.

Men et af højdepunkterne i karrieren kom i 1972 med romanen ”Svantes viser”, som handler om den svenske, halvfordrukne kyniker Svante.

Han indspillede en række viser fra værket med Povl Dissing, hvilket blev både en kommerciel og kritikerrost succes.

Visen ”Svantes lykkelige dag” kendes af ung og gammel og er med den frisklavede kaffe og ostemadden blevet et nationalt symbol på glæden ved hverdagen.

Som en af de få danske kunstnere er en bog med 100 af hans digte oversat til og udkommet på kinesisk.

Benny Andersen var agnostiker, men manglede ikke ord til at beskrive både liv og død.

Han kaldte døden for livgivende og behandlede emnet med humor i sine værker, som i dette uddrag af ”Ode til døden”:

Det ku ha gået meget værre

Men det gik dog meget bedre

Du fik rigeligt

Du har bestået

Du består

God dag at dø på

Hvis det skulle være

Om end mandag ville passe bedre.

Dette interview bragte vi i forbindelse med Benny Andersens 80-års fødselsdag:

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Når det bliver for meget

Her i smørhullet er der hele tiden nogen, som det ikke er let for. Måske skulle man lade være med at spørge folk så meget om, hvordan de synes det går.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her