Fortsæt til indhold
Kultur

Vejen til succes gik gennem Pandrup og var brolagt med lokalradioer og kassettebånd

Dansktop-ægteparret Lis og Per begyndte ikke karrieren med en stor pladeproducer fra København i ryggen eller et hit på ”Dansktoppen”. I flere år måtte de kæmpe for succesen. Vejen fandt de ved hjælp af stædighed, tro, lokalradioer, kassettebånd og en jysk købmand i Pandrup.

De er ikke helt som de andre.

Kollegerne på ”Dansktoppen” spiller for at få folk til at danse, men det gør Lis og Per ikke. De spiller helst for et siddende publikum, for så kan de få øjenkontakt, og Per kan fortælle vitser mellem sangene.

De fik heller aldrig, som mange andre, hurtig succes med en placering på Jørn Hjortings ”Dansktoppen” – da den blev…