»Folk røg omkring mig, og så gav det sig selv, at jeg også skulle begynde på et tidspunkt«
Flere og flere unge begynder at ryge. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at vi forsøger at ændre landets indstilling til rygning. Det vil Roskilde Festival gerne være med til, og festivalen har derfor meldt sig under fanerne hos Røgfri Fremtid.
Lea Cecilie Vikær husker ikke præcist, hvor hun røg sin første cigaret. Men hun ved, at hun var 13 år, da det skete.
Da Jyllands-Postens udsendte møder den nu 22-årige Lea Cecilie Vikær ved en af Roskilde Festivals agora-områder, har hun netop tændt en cigaret, hvorefter hun forklarer, at hun i dag kun ryger til fester.
»Og Roskilde Festival må siges…