Klip fra Cannes
Boulevard de la Croisette er ikke, hvad den har været. De amerikanske selskaber har skruet ned for deres reklameaktiviteter, og man ser ikke længere Jerry Seinfeld drageflyve til byen, Sly Stallone og slænget ankomme i tank eller Hugh Hefner stå ud af en limousine med ni kvinder i kaninkostume. Men heldigvis sker der stadig meget i Cannes’ biografer, og det er oftest af alvorlig karakter. I år har festivalen bl.a. budt på kvindelige soldater i Mellemøsten og arbejdsløse franske mænds eksperimenter med synkronsvømning.
Kampklare Cate
For mange deltagere vil et af årets højdepunkter være den første lørdags demonstration på den røde løber. 82 betydningsfulde kvinder stod side om side til det, der skulle øge opmærksomheden om den manglende ligestilling op igennem festivalens ellers stolte historie.
Og hvorfor så lige 82? Fordi kun 82 kvinder har fået udtaget film til Cannes’…