»Takket være Guillermo del Toro vil vi altid huske dette år som året, hvor mænd kvajede sig så meget, at kvinder begyndte at date fisk«
Donald Trump, Mike Pence, ligeløn og LGTBQ-rettigheder og Oscar-statuettens manglende penis var blot nogle af emnerne, som Jimmy Kimmel tog fat på.
Oscar-værten Jimmy Kimmels humoristiske tale var væsentligt mere politisk ladet, end man er vant til under udgave nummer 90 af det traditionelt set glatte og glamourøse prisshow. Værten problematiserede i sin 15 minutter lange tale bl.a. sexchikane i filmindustrien, præsident Donald Trump og hans vicepræsident Mike Pence’ forhold til farvede og LGTBQ-folk og skæve lønforhold mellem mænd og kvinder.
Jyllands-Posten bringer her et udpluk af højdepunkter fra talen, der også kan ses nedenfor.
Om ”Me Too” og året, hvor kvinder begyndte at date fisk
»Den mest nominerede film i aften er ”Shape of Water”. En film, der er nomineret til 13 Oscars! Den er skrevet og instrueret af Guillermo Del Toro. Tillykke! Jeg er meget glad på Guillermos vegne. Han lavede en smuk film. Og takket være Guillermo vil vi altid huske dette år som året, hvor mænd kvajede sig så meget, at kvinder begyndte at date fisk (filmen omhandler en romantisk relation mellem en kvinde og en havmand, red.)«
Om ”Me Too” og den penisløse Oscar-statuette
»Oscar (statuetten, red.) er den højest elskede og respekterede ”mand” i Hollywood, og det er der en meget god grund til. Bare se på ham: Han holder hænderne, hvor du kan se dem, siger aldrig et ubehøvlet ord og vigtigst af alt: Ingen penis overhovedet. Han er vitterligt en ”statue af begrænsninger”. Og det er den slags mand, vi har brug for flere af i denne by.«
Om ”Me Too” og Hollywoods ignorance i forhold til ligeløn
»Så ignorant er Hollywood omkring kvinder: Vi lavede en film med Mel Gibson i hovedrollen, der hed ”What Women Want” (skuespilleren og instruktøren er bl.a. kendt for at have sagt til sin tidligere kæreste, at hun fortjente at blive voldtaget af en gruppe mænd, red.). Hvad der skete med Harvey (Weinstein, red.) og i hele verden var på høje tid. Vi kan ikke overse dårlig adfærd længere. Vi er nødt til at sætte et eksempel. Hvis vi kan gøre det, så skal kvinder kun deale med chikane hele tiden alle andre steder, hvor de går hen.«
Om ligeløn og det vanvittigt skæve lønforhold mellem skuespillerne Mark Wahlberg og Michelle Williams i ”All the Money in the World”
»Kun otte procent af film bliver instrueret af kvinder, og det er skørt. Vi har stadig en meget lang vej at gå, når det kommer til ligeløn, særligt når du ser på, hvad der skete med Mark Wahlberg og Michelle Williams. Vi kender alle historien: Mark Wahlberg fik en halvanden million dollars for at genskyde hans scener, mens Michelle Williams fik 80 dollars per dag. For den samme ting. Og hvad der gjorde det særligt uretfærdigt er, at de er repræsenteret af det samme bookingbureau. Og jeg må indrømme, at denne historie rystede mig, for hvis vi ikke kan stole på agenter… hvem kan vi så stole på? Til Wahlbergs forsvar, så har han doneret alle sine 1,5 millioner dollars til ”Times Up’s” legal defence fund. Så nu er bolden på din banehalvdel, Michelle. Hvad vil du gøre med dine 80 dollars?«
Om succesfulde superheltefilm med med farvede og kvinder i hovedrollen
”Black Panther” og ”Wonder Woman” er massive hits, hvilket er næsten mirakuløst, for jeg kan huske en tid, hvor man ikke troede på, at en kvinde eller en minoritet kunne åbne en superheltefilm. Og grunden til, at jeg kan huske den tid er, at det var marts sidste år.
Og Fox News’ generelt kritiserede nyhedsdækning
»Oscar (statuetten, red.) er 90 år gammel, hvilket betyder at han sandsynligvis er hjemme i aften og ser Fox News.«
Om den første kvinde nomineret i kategorien ”filmfotografi”
»I år har vi meget at fejre. Glaslofter er blevet knust. Vi har vores første kvindelige nominerede i filmfotografi. Hvilken er en start. Greta Gerwig er den første kvinde, der er nomineret for ”bedste instruktør” i otte år.«
Joke om Donald Trump og hyldest til den første (afrikansk-amerikanske) instruktør med tre nomineringer for debutfilm
»Tre gange tillykke er på sin plads til drengen fra Comedy Central Jordan Peele, som havde kæmpe succes med sin film ”Get Out”. Jordin er den første person i 90 år, der bliver nomineret i kategorierne ”Bedste instruktør”, ”Bedste manuskript” og ”Bedste film” for sin debutfilm. Ingen andre end Donald Trump kaldte ”Get out” for den bedste første tre-fjerdedele af en film i år (sjovt fordi - spoiler - alle de onde hvide mennesker dræbes i filmens sidste fjerdedel, red.).«
Om ”Call me by your name” og vicepræsident Mike Pence, der er kendt som værende imod rettigheder for LGTBQ-folk
»En anden exceptionelt talentfuld ung skuespiller, som er nomineret for første gang er Timethée Chalamet. (…). Timethée måtte droppe Paw Patrol (canadisk tegneserie for børn, red.) for at være her i aften (…). Timethée er stjernen i en lille men kraftfuld historie, der hedder ”Call me by your name” (der omhandler en romantisk relation i Norditalien mellem to mænd, 17-årige Oliver og hans faders noget ældre praktikant, red.), som ikke indtjente mange penge. Ud af de ni nomineringer for bedste film indtjente kun to af dem mere end 100 millioner dollars. Men det er ikke pointen. Vi laver ikke film som ”Call me by your name” for penge. Vi laver dem for at frustrere Mike Pence (USA’s vicepræsident, der er kendt for at være anti-LGTBQ, red.). Timothy er den yngste nominerede for ”Bedste skuespiller” i næsten 80 år.«
Om den ældste nominerede
»I den anden ende af spektret har vi den ældste nominerende nogensinde, den fantastiske Christopher Plummer. Han er 88 år gammel og still going strong.«