Kultur

Eks-blikkenslageren ræser til filmen og smartphonen

Nintendo har annonceret, at den ikoniske spillefigur Mario er på vej i både animationsfilm og smartphone-spil.

Super Marios kampe med den muterede øgle Bowser bliver til en animationsfilm. Screenshot fra spillet Super Mario Run

For mange børn og unge er slutningen af 90'erne synonym med spillekonsoller som Nintendo 64 og Playstation.

Til førstnævnte skabte Nintendo blikkenslagerfiguren Mario, som både slås med den muterede øgle Bowser, der kidnapper prinsessen Princess Peach i Mushroomland, men også kører racerløb i go-karts mod eksempelvis prinsessen, Bowser og Marios bror Luigi i spilserien Mario Kart. 

Mario blev en kultfigur, og selvom Nintendo i september meddelte, at Mario ikke længere er blikkenslager, så er han stadig aktiv. Og snart kommer både en animationsfilm på de store lærreder, ligesom Mario Kart-serien bliver udvidet med et smartphone spil.

Filmene skal laves i samarbejde med Illumination Entertainment, som blandt andet står bag animationsfilmene Grusomme mig og dens spin-off-serie om de gule Minions.

Ifølge britiske BBC spekuleres der i, at filmen tidligst kommer i biograferne i 2020.

Mario Kart spillet til Nintendo 64 udkom i 1996, og er siden udkommet i lang række forskellige udgaver til Nintendos forskellige spillekonsoller. Men særligt udgaven til Nintendo 64 var populær, og i december blev der afholdt et uofficielt danmarksmesterskab i det gamle spil på No Stress Bar i København.

Snart kører Mario, Luigi, Toad, Bowser og de andre ræserkører ind på smartphones verden over.

Ifølge Nintendo kommer det til at ske i det regnskabsår, som løber mellem april 2018 og marts 2019.

Medie: Super Mario Run udfordrer Pokémon Go som mest populære mobilspil

Det er ikke første gang Nintendo forsøger at få Mario ind på smartphonen. I december 2016 lancerede virksomheden Super Mario Run.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Solkonge i ubåd

Indholdet besnærer hos The Minds of 99. Men musikalsk fylder én inspirationskilde lovlig meget.
Annonce
Campingtendenser 2018: Vi skal lære at sige glamping
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her