»Der kommer altid nogle og spørger, om jeg er anonym alkoholiker«
Fordomme mod mormoner er der masser af i Danmark. Må de have flere koner? Hvorfor ser man dem aldrig? Og hvad laver de, når de ikke missionerer? Men der er kun én ting, som får Lars Paulsen, informationschef hos Danske Mormoner, til at føle sig anderledes her i landet.
Lars Paulsen har hørt om ”The Book of Mormon”; musicalen, der i USA i 2011 blev udråbt til århundredets bedste, og som d. 25. januar har premiere på Det Ny Teater.
Han ved, at der er smurt tykt på, og han har også talt med Kasper Holten, der er instruktør på stykket. Egentlig forstår han også godt, at musicalen vækker folks interesse. For det er da sjovt.…