Strunge vil for altid være ungdommens digter
Filminstruktør Torben Skjødt Jensen håber med sin dokumentarfilm ”Væbnet med ord og vinger” at kunne gøre os klogere på, hvem Michael Strunge i virkeligheden var.
Michael Strunge ville være fyldt 60 år den 19. juni i år.
Men digterens liv sluttede som 27-årig, da han den 9. marts 1986 i et manisk anfald sprang i døden fra sin lejlighed i København.
»Fordi han kun blev 27 år, vil han for altid være ungdommens digter,« siger instruktør Torben Skjødt Jensen, der er aktuel med en dokumentarfilm om Michael Strunge,…