»Min søn og jeg har aftalt, at vi her fra årsskiftet skal være vegetarer, med alt hvad det indebærer af salatblade, rødbede-bøffer og falafler«
Er det muligt for en mand i 50’erne, der fik frikadeller med brun sovs og kartofler i sutteflasken, at overleve uden kød?
Jeg indrømmer det gerne: Dette er en mission, som har et meget stort potentiale for at blive en dundrende fiasko i løbet af nul-komma-ært.
Min søn på 20 år og jeg har aftalt, at vi her fra årsskiftet skal være vegetarer med alt hvad det indebærer af salatblade, rødbede-bøffer og falafler (en frikadelle fra Mellemøsten, der hovedsageligt består af kikærter).