Fortsæt til indhold
Kultur

Derfor så guitarist så hærget ud i musikvideo

Noel Gallagher forklarer, hvorfor han ser ud, som han gør i musikvideoen til julesingen "Whatever".

Han ser ikke for godt ud, guitaristen Noel Gallagher, i musikvideoen til nummeret "Whatever" - en julesingle fra 1994. Han kan dårligt holde øjnene åbne og må gennem de få minutter støtte sig til både kaffe og fast føde fra McDonalds.

I det britiske tv-program The Alan Carr Christman Chatty Man har Noel Gallagher nu forklaret sig.

"Jeg var virkelig fuld den dag."

"Jeg havde været nede på pubben den foregående aften. Jeg vågnede op i et busskur i Maida Vale."

"Det var før mobiltelefonen, og jeg vidste ikke, hvor videoen skulle skydes, og jeg kunne ikke komme i kontakt med nogen".

"Nogen fra pladeselskabet kørte tilfældigvis forbi, mens jeg forsøgte at praje en taxa uden at ane, hvor jeg skulle hen."

"Se på tøjet, det er ikke noget, som man normalt ville tage på til optagelser af en video."

Den noget tvivlsomme fremtoning ødelagde dog ikke karrieren. Langt fra. Det følgende år udgav Oasis denne single, som gjorde brødrene Liam og Noel Gallagher og resten af bandet til verdensstjerner:

Kort efter udkom en single mere - nu med Noel Gallaher som sanger - og da kunne ingen længere konkurrere med Manchesterbandet: