Norske kvinder fra musikbranchen i protest: »Pludselig stak han to fingre ind i mig under nederdelen, og så gik alt helt i sort«

I Sverige var det knap 2.000 kvinder fra den svenske musikbranche, som skrev under på et protestbrev, der tog afstand fra overgreb og krænkelser.

Og nu er det de norske kvinder fra samme branche, som har samlet vidnesbyrd om voldtægter, chikane og krænkelser begået af mænd i musikverdenen.

I et åbent brev bragt i Aftenposten har 1.100 skrevet under på, at de kræver nultolerance over for seksuelle overgreb.

»Vi ønsker at placere skammen, hvor den hører hjemme, hos overgrebsmændene og dem, som beskytter dem. Vi ved, hvem I er,« lyder det.

Blandt historierne er den om den musikstuderende, som sammen med andre blev inviteret til en casting i udlandet hos en manager, som ledte efter unge kvinder til en ny pigegruppe.

Manden havde betalt for de udvalgte kvinders rejse, og da kvinden en dag var alene med ham i hans hjem, adlød hun ham, da han bad hende om at gå henimod ham på en forførende måde. Hun følte, at hun stod i gæld til ham.

»Da jeg kom hen til ham, greb han hårdt fat om min krop. Jeg prøvede at sige, at jeg havde en kæreste og ikke ville og vred mig væk. Men pludselig stak han to fingre ind mig under min nederdel, og så gik alt helt i sort.«

»Jeg strittede halvhjertet imod, mens hans kolde, gamle tunge var i min mund og mange andre steder på min krop. Min krop var blevet slukket. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg. Han åbnede sine bukser og styrede min hånd rundt på sit køn. Først da han skubbede mit hoved derned, lykkedes det mig at komme fri.«

En anden fortæller om en ældre mand fra musikmiljøet, som hun gik ud med på venskabelig basis. Hun havde overnattet hos ham én gang, fuldt påklædt, og han begyndte efter nogen tid at komme med tilnærmelser, som hun forsigtigt afviste. Efterhånden blev han mere pågående.

»Og begyndte at ”shame” mig. Fordi jeg allerede én gang havde sovet hos ham uden at gå i seng med ham. Fordi jeg sagde, at jeg kunne lide ham, men ikke ville gå i seng med ham. Han brugte endda mod mig, at han forstået på mig, at jeg havde haft en del partnere tidligere. Hvorfor ville jeg så ikke gå i seng med ham? Til sidst følte jeg mig så skyldig, og jeg var derudover stærkt beruset, at jeg gav efter for hans pres og bare lagde mig ned og lod ham gøre sit.«

En tredje var ung og nyansat som orkestermusiker, da hun gik ud med kollegaerne efter en koncert. En ældre kollega tilbød hende at sove på hans sofa, fordi det var sent, og han boede i nærheden.

»Da vi kommer ind ad døren hos ham, ændrer han opførsel. Vil kysse og begynder at tage på mig. Jeg er ikke ædru, men formår at sige tydeligt nej og gøre modstand. Han stopper ikke, presser på, jeg flytter mig, han går efter mig. Jeg tør ikke at blive rigtig vred og skabe dårlig stemning, da jeg føler, at han har magt over min fremtidige karriere. Jeg siger, at jeg er træt, og spørger, om jeg må sove.«

Manden tilbyder dog kun dobbeltsengen.

»Jeg understreger, at jeg bare vil sove, vender mig væk, siger: ”Nej, det her vil jeg ikke,” men han skubber på, bliver ved med at tage på mig. Til sidst giver jeg efter, lader ham gøre det, han vil, undgår øjenkontakt og føler, at det er min skyld, fordi jeg var dum nok til at blive fuld og ikke være i stand til at komme ud af situationen.«

Og så var der hende, som var i 20’erne og netop havde fået sit første job som distriktsmusiker. Hun var barbenet og alene hjemme en aften, da en ældre, mandlig kollega bankede på døren og blev lukket indenfor.

»Pludselig kommer han hen imod mig, holder mig fast og siger, at jeg ikke skal være bange. Men at han kan lide små bryster. Han gnider sig op mod mig. Jeg siger, at han skal holde op, men han svarer, at det var mig, som ville have det. Jeg kommer fri til sidst og siger, at han skal gå. Han går modvilligt mod døren, og jeg får ham ud og låser.«

Senere følger manden efter hende i sin bil »og siger, at det var mig, som fristede ham, fordi jeg gik med bare ben. At det var mig, som gik over stregen.«