Syltekrukken
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Kun de mest naive kan påstå sig overraskede over udfaldet af mødet mellem transportminister Hans Chr. Schmidt og borgmester Jacob Bundsgaard.
På intet tidspunkt har regeringen signaleret nogen sympati for en ny international lufthavn ved Aarhus, og regeringspartiets her på egnen valgte folketingsmedlemmer har ligeledes været bemærkelsesværdigt tavse.