Rettidig omhu
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Inderhavnen skal anvendes som legeplads for optimistjollesejlere, kajakroere og dykkere og til andre rekreative formål, mener bl.a. Socialdemokraterne og De Konservative.
At forslaget kommer, kan ikke overraske.
Siden det blev besluttet, at byen skulle rykke ned på havnen, er en proces sat i gang, hvor byen stille og roligt vil erobre terræn på havneerhvervenes bekostning.
Udviklingen er såre naturlig. Som årene er gået, er Aarhus vokset i en grad, der efterhånden ikke efterlader megen anvendelig jord tilbage til boligformål.
En konsekvens har været, at der nu i stigende grad bygges i højden, og denne trend må forventes at fortsætte.
En anden konsekvens har været, at de såkaldte ”bynære havnearealer” bliver inddraget til bolig og erhvervsformål.
Essensen er, at da byens vækst ser ud til at ville fortsætte med uformindsket styrke så langt ind i fremtiden, som nogen tør skue, og da kommunegrænserne ser ud til at ligge fast, eksisterer der ikke reelle alternativer.
Udfordringen er, at Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn, og det vil næppe vare længe, før byen og erhvervshavnen kommer på kollisionskurs. Der er tale om præcis samme situation, som når mennesker vælger at slå sig ned tæt på eksisterende motorveje og lufthavne for efterfølgende at begynde at klage over støjgener, eller når mennesker i en kyst- og havneby klager over mågeskrig.
Nok er rettidig omhu ingen politisk paradedisciplin i Aarhus, men her er faktisk chancen for at komme en forudsigelig udvikling i forkøbet: Allerede nu bør Aarhus tage stilling til, om byen på sigt fortsat skal være hjemsted for Danmarks største erhvervshavn, eller om havnearealerne med fordel bør inddrages til bolig- og erhvervsformål.
Industrihavne er sjældent et kønt syn, og hvis de tilmed rummer virksomheder, der repræsenterer gener og risici, som ikke harmonerer med boligbyggeri, vil det med usvigelig sikkerhed give anledning til konfrontationer, når de sensitive bymennesker kommer for tæt på erhvervshavnen.
Derfor bør Aarhus allerede nu påbegynde overvejelserne om, hvorvidt byen på lang sigt er bedre tjent med at indstille alle yderligere investeringer i og på Aarhus Havn, og i stedet henvise den søbårne godstransport til det østlige Djursland omkring Glatved, hvor havdybderne er ideelle, og hvor afstanden til Rute T er minimal.
Modsat København er Aarhus i dag ikke en hyggehavn, hvor man sorgløst kan drive rundt i en optimistjolle mellem hurtigfærger og verdens største containerskibe.
Selv om det næsten er et umuligt forlangende af det nuværende byråd, må Aarhus være fremsynet. Investeringerne på Aarhus Havn repræsenterer milliardbeløb, og enten må byen have respekt for havneerhvervene og holde havnen fri for rekreative udskejelser, eller også må byen tage konsekvensen og påbegynde en gradvis udflytning af erhvervshavnen.
Danmark er blevet en søfartsnation i kraft af rettidig omhu. Aarhus er blevet en stor by trods fravær af samme.