Et forsvar for Riddersholm

Trækker man luft ind, bør AGF’s tillid til Glen Riddersholm fortsat være lang. Klubben bør holde fast i ham sæsonen ud og som minimum til jul.

Troels Henriksen, Jyllands-Postens sportsredaktør, skriver med indsigt, refleksion og skarpe meninger om sportens verden.

Fire snoldede point i fem kampe. En træner der ikke har rykket sit i forvejen lave pointgennemsnit som AGF-træner i retning af det bedre, selv om truppen er blevet forbedret over sommeren, og Glen Riddersholm har spillerne til at spille sin foretrukne type fodbold. Det er den slags, trænerfyringer er gjort af, og AGF læner sig op ad det tidspunkt, hvor trykket mod Glen Riddersholm bliver så stort, at automatreaktionen i ledelsen kan blive at tage afsked med ham. 0-0 mod OB tog lidt af det, men hjulene mod en krise blev sat i bevægelse med nederlag i Silkeborg og Haderslev, og de er svære at stoppe i en stor klub som AGF.

Det ville være lettest for mig at stille mig i koret af kritikere mod Riddersholm og komme frem til, at AGF’s træner er tæt på at være så presset, at ledelsen i klubben bør overveje en fyring. Jeg mener bare noget andet.

Min klare holdning er, at AGF nærmest uanset resultaterne bør stå bag klubbens cheftræner. Helst sæsonen ud og som minimum indtil jul. Også selv om han, og hverken sportschef Peter Christiansen, spillere eller andre i AGF, er hovedansvarlig for skuffende resultater.

Det er tydeligt, at AGF har fået en klar spillestil under Riddersholm, og den har også vist sig effektiv. Det skete under stort pres i nedrykningsspillet, da AGF ikke tabte i syv kampe, og holdet var som en aggressiv enhed. Der gik en lige linje mellem Riddersholms tanker og spillet på banen, og det virkede. Dette kan holdet finde igen, og kun én af de fem kampe i denne sæson har været gennemgående dårlig.

Det løser intet at fjerne Riddersholm i panik nu.

Det var 0-3-nederlaget i Sønderjyske. I resten af kampene mener jeg faktisk, at AGF har været bedst i hoveddelen af minutterne. Derfor er min tro på holdets langsigtede styrke usvækket. Dette er en god AGF-trup.

For første gang i årevis har AGF en chef på sidelinjen, som bevisligt har præsteret topresultater i Superligaen som træner for FC Midtjylland. Han overtog ansvaret i en ramponeret klub med en mentalt svag trup uden stor karakter, der befandt sig på et sværere sted, end da Riddersholm fik ansvaret i FC Midtjylland i 2010. AGF’s træner har været meget mere end en fodboldtræner i forsøget på et rette det hele op. Foruden det taktiske og fodboldfaglige har han delagtiggjort sig enormt meget i det mentale arbejde og gjort meget for at forbedre træningsfaciliteterne. Han har blandet sig ivrigt og kritisk i sportscheferne Jens Anderssons og Peter Christiansens arbejde, og på den måde har hans rolle i AGF mindet meget om den, Ståle Solbakken havde i sine to første år efter comebacket til FC København.

Riddersholm er en stor kapacitet for AGF, og jeg kan slet ikke se den ledige træner i Danmark, som lige nu har samme pondus til at overtage en kolos som AGF. Lars Søndergaard eller Johnny Mølby ville være de oplagte og nemme bud, men de gør jo ikke AGF bedre og slet ikke langsigtet. David Nielsen i Lyngby er mit bedste, danske bud på sigt, hvis AGF kan få ham. Han er fremragende i sit individuelle og mentale arbejde med spillerne, og hans fysiske, aggressive spillestil er ikke langt fra Riddersholms.

Angriberne Morten ”Duncan” Rasmussen og Kasper Junker er skadede lige nu, og det er et stort problem for AGF, men løses dette, er jeg ikke i tvivl om, at holdet bliver bedre, når dets fem nye spillere har fundet formen og relationerne med deres nye holdkammerater. Dette sommertransfervindue har været bedre planlagt, end det var i 2016, og det fortæller mig, at resultaterne vil komme hurtigere end for et år siden. Derfor bør AGF ikke gøre andet end at optræde loyalt og med opbakning til Riddersholm.

Hans kontrakt udløber efter denne sæson, og derfor bør han og AGF gøre status i vinterpausen. Tror man på samarbejdet, eller gør man ikke? Da kan klubben skifte træner eller begynde at forberede sig på at få en ny fra næste sæson, hvis man vil prøve noget nyt. Det ville stille og roligt give tid til at efterligne, hvad Troels Bech gjorde i Brøndby, da han, nærmest genialt, fandt Alexander Zorniger til sæsonen 2016/2017. Det løser omvendt intet at fjerne Riddersholm i panik nu. Det vil kun give AGF flere af de langsigtede problemer, som klubben har været præget af i mere end 20 år.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.