Kom i skole!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden var jeg på besøg på en privatskole. Jeg holdt oplæg for forældrene, men inden da tonede skoleledelsen rent flag omkring forventninger til forældrenes parkeringspraksis og mobilbrug.

Samtidig fik ledelsen sagt, at den havde fået bragt skolefraværet markant ned. Da de sagde det, spidsede jeg ører.

Jeg er med gode kollegaer i færd med et større udviklings- og forskningsprojekt om skoletilhør, altså det modsatte af fravær.

Og hvad kan få flere elever til at komme i skole? Det er der mange svar på.

Denne skoleledelse havde tydeligvis besluttet sig for at sætte ind hurtigt og effektivt. Ved for meget fravær, fortalte skoleledelsen, indkalder man forældre og søger at finde gode løsninger i de konkrete tilfælde.

Årsagerne til fravær kan være mange, men at søge en hurtig opklaring og at finde løsninger i det gode samarbejde med forældrene er alfa og omega.

Som ledelsen sagde:

»I skal huske at sige til jeres børn, at skolen er vigtig.«

Uden hjælp kan problemerne vokse sig alt for store.

Andre svar kan handle om, at man som elev bliver set, at der bliver udvist tålmodighed, at man får skabt de gode løsninger lokalt, og altså også, at skolens forventninger til sin omverden er tydelige. Så bliver det langt lettere at finde de kreative løsninger, der måske skal til.

Og det er ikke en lille sag, vi taler om.

Hver femte elev i den danske folkeskole har et samlet fravær på over 10 procent på et helt skoleår i 2024/2025 viser opgørelser fra Undervisningsministeriet. Det er omtrent en halv dag om ugen. Det er ikke så lidt.

Noget af fraværet kan skyldes ferier og sygdom, mens andet fravær har en mere problematisk karakter, hvor det kan true barnets tilhør til skolen. I vores forskningsgruppe har vi kastet os over at forsøge at forstå, hvad der er på spil. For hvad skal man mene om det stigende skolefravær?

Nationalt og internationalt står samfundet over for stigende udfordringer knyttet til børns og unges skoledeltagelse, trivsel og hverdagsliv. Flere børn og unge modtager psykiatriske diagnoser, har længerevarende skolefravær, oplever øget segregering og møder et PPR-system og en børne- og ungdomspsykiatri under betydeligt pres. Blandt de mest berørte er børn og unge med diagnoser eller børn, der beskrives som neurodivergente.

Tendensen har alvorlige og vidtrækkende konsekvenser, såsom isolation, mistrivsel, manglende tilknytning til videre uddannelse for børn og unge og manglende tilknytning til arbejdsmarked, samt stress og sygemeldinger for forældre.

Fra en Ph.-afhandling om elevperspektiver på barrierer og betingelser for skoletilhør skrevet af Wilma Walther-Hansen forklarer børn og unge, hvordan tilhøret især styrkes gennem positive relationer og et inkluderende fællesskab, præget af venskaber, sammenhold, respekt, tryghed og mulighed for at være sig selv. Skoletilhør understøttes også af en god atmosfære i læringsmiljøet, meningsfuld og engagerende undervisning, tydelige rammer samt lærere, der er anerkendende, troværdige og tilgængelige. Omvendt kan skoletilhør udfordres af mobning, eksklusion, ensomhed og stigmatisering, ligesom utrygge atmosfærer, kaos, kedelig eller for vanskelig undervisning, utydelige strukturer og negative relationer til lærere kan skabe afstand til skolen og fællesskabet. Kort fortalt kalder eleverne på at blive set, hørt og forstået.

Det er altså erfaringer med tryghed, kreativitet, mening og mestring, der for eleverne understøtter oplevelsen af skoletilhør. Samtidig med klare forventninger fra skolens side kommer man sandsynligvis et godt stykke. I udviklings- og forskningsprojektet er det vores ambition netop at vende blikket mod det, der lykkes og at inddrage en række praktikere, der er kloge på problemstillingen.

Vi glæder os til at fortælle mere, så vi forhåbentligt i fremtiden kan tale mere om tilhør og mindre om fravær.