Østjylland set fra Borgen: Blandede skoler er en styrke

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I disse år oplever vi en polarisering af vores folkeskoler, fri- og privatskoler. De bliver mere og mere opdelte. Socialt og etnisk. I stedet for at mødes på tværs af forskellige baggrunde i ”folkets skole” så går vi mere og mere i skole med nogen, der ligner os selv.

I det sydlige Aarhus ligger både Skåde Skole og Søndervangsskolen. To folkeskoler og alligevel to forskellige verdener. På den sidste har 85 pct. anden etnisk baggrund. Og forældrene er blandt byens fattigste.

Kun godt fire km derfra har skolen primært etnisk dansk baggrund, og forældrene tjener i gennemsnit tre gange så meget efter skat. Der er ikke noget galt med hverken elever eller ansatte på de to skoler. Men politisk skal vi diskutere, hvordan opsplitning og polarisering af byens skoler er med til at undergrave forståelsen, sammenhængskraften og integrationen.

Mellem direktørernes børn og arbejderklassens børn. Mellem indvandrerbørn og os blege, der har været her i flere generationer. Skolen er ikke kun et sted, hvor vi lærer at læse, men også et sted, hvor vi lærer at forstå hinanden og respektere, at ikke alle er født med samme sølvske i munden.

Danmark er et af de OECD-lande, hvor flest går i fri- og privatskole. Forældrene her er længere uddannede og bedre lønnede. Færre og færre folkeskoler har en blandet elevsammensætning. Vi er blandt de OECD-lande, hvor elever med indvandrerbaggrund er mest opdelt og isoleret på bestemte skoler. Det giver faglige problemer for de unge. Det koster milliarder i tabte samfundsgevinster, når skolerne ikke er blandede. Og det gør integrationen vanskeligere.

Derfor er der også brug for, at Christiansborg tager problemet alvorligt. De nuværende regler og reguleringer har skabt polariseringen og gjort det næsten umuligt for kommunerne at sikre blandede skoler. Det er veldokumenteret også i forskningen.

I min nye debatbog, ”Fællesskaberen”, foreslår jeg en model, hvor forældrenes ønsker og frie valg spiller en stor rolle, men hvor vi også tager hensyn til helheden og sikrer blandede skoler. Jeg tror, at mange forældre ville reagere negativt, hvis deres børn skulle på en skole, der er pilskæv og har vanskeligt ved at lykkes fagligt, socialt og integrationsmæssigt.

Derimod ville de fleste finde det naturligt, at børnene kommer i en blandet klasse, fordi vi jo godt ved, at vi er forskellige, og at det kan være en styrke at lære det, så længe balancen ikke går ud over skolens kvalitet. Det handler vel i virkeligheden om det ret banale, at vi i fællesskab skal beslutte at løse problemet, så vi ikke står med det hver især.

Fri- og privatskolerne skal også løfte deres del af ansvaret. Det er en gevinst at have fri- og privatskoler. Men det er ikke en gevinst, hvis det er skoler for de rige, de fattige, de hvide eller de brune. De frie skoler skal også være blandede og bidrage til at understøtte et fællesskab blandt børnene på tværs af forskellige baggrunde. Jeg mener, at løsningen må være at hæve tilskuddet til dem, der har en blandet elevgruppe. Og skære ned for dem, der ikke har.