AGF taber fem point og en sportschef i rædselsfuld uge

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Søndag hen ad aften bemærkede jeg, at AGF-spillere og ledere med rette kunne være skuffede efter at have skrevet en form for fodboldhistorie ved at miste en sejr, efter at dommerne havde fløjtet af mod FCK. Men det var egentlig for at komme frem til den omvendte pointe: at AGF nu har præsteret på stabilt højt niveau i halvanden sæson, at et nyt stadion kan anes i horisonten, at der er styr på økonomien, og at AGF for andet år i træk fremstår som tung medaljekandidat. Jeg tillod mig at mene, at jeg i de godt 25 år, jeg har fulgt dansk fodbold, ikke har oplevet AGF i en bedre forfatning. Jeg kunne have tilføjet, at der var ro på bagsmækken og i organisationen. Nok godt, at jeg ikke gjorde det.

Fire dage senere har kaos indfundet sig i AGF.

De to tabte point mod FCK og de tre tabte point mod FC Nordsjælland er alvorlige nok og negativt definerende i forhold til et forfængeligt håb om guld, men afskeden med Hans Jørgen Haysen er anderledes alvorlig.

JP Aarhus har fået bekræftet, at det er AGF, der har afbrudt samarbejdet, inden det er begyndt, og at det bunder i en personalesag, der relaterer til tiden i Sønderjyske. Detaljer i sagen er ikke bekræftet, men sagen er af en karakter og en alvor, som ikke efterlod AGF anden mulighed end at handle. Det har AGF gjort resolut, og det er godt. Det var, i lyset af de mange personalesager fra alle brancher som i to bølger har sat dagsordenen med eksempler på både ledelses- og magtmisbrug og deciderede krænkelsessager, utænkeligt, at AGF kunne fortsætte samarbejdet med Hans Jørgen Haysen med den viden.

For AGF markerer beslutningen regulært en afslutning, men om sagen dermed er slut for Hans Jørgen Haysen og Sønderjyske, er mere tvivlsomt. Et spørgsmål, der kommer til at trænge sig på, er, om Sønderjyske har kendt til sagen, og om det i givet fald burde have fremkaldt en reaktion. Ligesom der kan være personlige konsekvenser for de parter, som sagen måtte have.

Sidder man på Fredensvang med AGF i hjertet og som afsender af lønseddel, lyder opgaven nu på ikke at gå i panik og at holde fokus. Allerede på søndag venter det næste store opgør, mod mestrene og guldfavoritterne, FC Midtjylland, og det er muligheden for igen at hægte sig på guldkampen og den fjerne chance for det ædleste metal. Et nederlag vil efter alt at dømme gøre afstanden til FC Midtjylland for stor og dermed stille uret til vækning fra mesterskabsdrømme.

To andre opgaver trænger sig på i AGF. Først og fremmest arbejdet med at finde en ny sportschef, der bærer implikationer med sig, al den stund at AGF jo havde fundet sin foretrukne mand, og kandidater må spørge sig selv, hvor det placerer dem. Jeg synes stadig, at Troels Bech, om muligt, ville være en spændende satsning i AGF, under den forudsætning at de tre stærke personligheder Bech, Nielsen og Nielsen kan finde plads til hinanden med en klar ansvars- og kompetencefordeling. Så kan det blive ret eksplosivt på den gode måde.

Sidst skal AGF i disse tider med VAR-modgang passe på ikke at falde af på formatet – ingen grund til at anklage FCK for at manipulere dommere eller at lange ud efter en tv-kommentator i pausen.