Afgørelsens time for tidlig pension

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

På Borgen kalder vi ham Arne, men de, jeg kender i Østjylland, hedder Basse, Dan, Ann, Mohamed og meget andet. De har det til fælles, at de har lange, hårde arbejdsliv, og at kampen om deres ret til tidlig pension går ind i sin afgørende fase. Mange lederskribenter, magtfulde debattører og tænketanke har forsøgt at bortforklare problemet. Bankerne har kæmpet imod at skulle betale en del af regningen. Men de østjyder, der har knoklet hårdt og længst, skal vide, at vi ikke giver op. Alene i vores lokalområde vil Socialdemokratiets forslag sikre over 4.000 lønmodtagere retten til tidligere pension i 2022, og selv om jeg langt fra kender dem allesammen, så er vi modsat de stærke kræfter, der kæmper imod ordningen, ikke i tvivl om, at den er nødvendig.

Det har været sagt, at ordningen sender ”raske mennesker” på for tidlig pension, og at vi »overdriver problemet med nedslidning«. Jeg er her helt uenig. Virkeligheden på de østjyske arbejdspladser er desværre, at alt for mange lønmodtagere må tage smertestillende piller for at klare dagligdagen eller slet og ret frygter, at de ikke kan løfte børnebørnene op på skødet, når sikkerhedsskoene er stillet på hylden. 75 pct. af malerne siger, de tager medicin i forbindelse med deres arbejde. Næsten alle VVS’ere siger, at deres arbejde er karakteriseret ved udfordrende arbejdsstillinger, og halvdelen af Foa’s medlemmers virkelighed er, at de ikke kan holde helt til pensionsalderen.

Vi kan se i statistikken, at de faglærte og ufaglærte lever kortere end lønmodtagere med længere uddannelser, så førstnævnte får færre år på pension. Samtidig er rigtig mange startet tidligt på arbejdsmarkedet, og mange af mine venner på byggepladsen eller plejehjemmet havde knoklet og betalt skat i 10 år, inden jeg for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. Derfor handler det også om retfærdighed, når vi nu vil give en ret til tidligere pension. Man skal ikke stå med hatten i hånden eller være totalt nedslidt. Man skal kunne trække sig værdigt, hvis man har været med meget længe. Og sandheden er jo, at dem med de højeste indkomster og de største pensionsformuer allerede i dag har frit valg. De behøver ikke vente til folkepensionen med at trække sig tilbage, og derfor virker det også lidt søgt, at det ofte er dem, der har allermest travlt med at forhindre, at almindelige lønmodtagere får samme mulighed, som de selv har.

Bankerne er blevet bedt om at betale et samfundsbidrag, så forslaget kan gennemføres. Det synes jeg er helt rimeligt. Fællesskabet hjalp bankerne igennem den sidste store krise og reddede rigtig mange aktionærer, der senere har nydt godt af bankernes stigende overskud. Det var klogt at hjælpe bankerne i krisen, men det er også rimeligt, at de nu viser solidaritet den anden vej.

Er man nedslidt – og det kan man godt være uden mere end 40 år på arbejdsmarkedet – skal man selvfølgelig have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet. Men har man gjort sit og knoklet gennem et langt og hårdt arbejdsliv, så mener Socialdemokratiet også, at man skal have en ret til at trække sig et par år før pensionsalderen, og inden man er slidt helt i stykker. Det vil mere end 4.000 østjyder allerede om godt et år få muligheden for, hvis det står til os.