Borgmesteren og byrådet fik trukket den røde løber væk under sig

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Meget kan forhåbentlig nå at ændre sig i løbet af de to uger, der nu er til, at festugen i Aarhus efter planen skulle være skudt i gang. Gid smittetrykket til den tid er faldet, og bekymringerne er mindre, takket være de restriktioner, myndighederne har pålagt borgere og virksomheder.

Gid, vi om 14 dage kan sige, at selvfølgelig skulle vi have haft den festuge. Desværre er der ikke meget, der tyder på den positive udvikling, og under alle omstændighederne er timingen for en fest elendig. Derfor var det den helt rigtige og oplagte beslutning at aflyse festugen. Fra politisk hold har man ellers gennem de seneste dage sendt insisterende signaler om Aarhus Festuge som en begivenhed, der modsat festivaler, andre kulturbegivenheder, virksomheders overlevelsesmuligheder, unges uddannelse og den enkelte borgers frihed åbenbart er urokkelig.

Dermed bidrog man til den mildt sagt uskønne suppe af signalforvirring, vi har oplevet i denne fase af coronakrisen. Hvorfor bør man bære mundbind, når man handler i Silkeborg, mens det tilsyneladende er lige meget i Aarhus?

Hvorfor skal brugere af kollektiv trafik i f.eks. Odder bære maske, mens borgerne i Syddjurs ikke skal, selv om smittetrykket er større der? Og hvorfor skal borgerne optræde med stor forsigtighed, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) bekymret har befalet, når Aarhus Festuge tilsyneladende sagtens kunne gennemføres?

Man har savnet rationelle argumenter for, hvorfor lige netop festugen skulle være særlig vigtig, og fra byrådet har der ikke været meget hjælp at hente for den undrende. På sociale medier har politikere frembragt argumenter fra nederste hylde som, at det er ”vigtigt at leve og opleve” samt at artikler, hvor eksperter fraråder en gennemførelse af Aarhus Festuge, må være et udtryk for journalistens egen vilje mod at deltage.

Fra konservativt hold lød det, at festugen kunne være med til at løse manges ensomhed. Et gennem tiderne sjældent brugt argument for Aarhus Festuge. Det er vel næppe under coronatruende forhold, man skal møde alt for mange nye mennesker, eller er der noget i sundhedsmyndighedernes anbefalinger, jeg har misforstået?

Signalforvirringen fra borgmesterkontoret og det øvrige rådhus er en påmindelse om, at det altid er lettere at pålægge restriktioner, have patent på den rigtige mening og løfte pegefingre, når den er vendt mod andre. Sværere bliver det at handle rationelt, når man selv har aktier i foretagendet.

Aarhus Festuge er langt hen ad vejen en kommunal byfest, og borgmester og byrådsmedlemmer må nu, hvor festugen nu er aflyst, se den røde løber trukket væk under sig. Det er naturligvis ærgerligt, nu hvor kjolen og smokingen var fundet frem, men en lille pris at betale i forhold til byens butikker og restauranter, der lige nu ser kunderne fordufte, for ikke at tale om de unge mennesker, der endnu ikke er kommet i gang med deres ungdomsuddannelse. Ærligt talt er der ikke meget at feste for.

Café Jorden var hurtigere til at tage ansvaret på sig og aflyse de legendariske koncerter på Pustervig. Det kan sagtens være, at skyggerne af en festuge ville kunne afvikles under en eller anden form, så man levede op til myndighedernes anbefalinger. Men timingen er usandsynlig dårlig, og det var ikke kun aarhusianere, der undrede sig over det absolut nødvendige i en festuge. Også i resten af Danmark kiggede man måbende mod Aarhus. Endnu et kapitel af Aarhus-historier var godt i gang med at blive skrevet.

Nu er Aarhus Festuge 2020 så aflyst, og Bundsgaard formåede endnu engang at lade andre om at tage en upopulær, men nødvendig beslutning.