Hykleriet om hjemmeplejen
Der er brug for flere penge og mere kontrol af, om vi behandler de ældste borgere bedre.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Man må undre sig. Jeg undrer mig. Ud fra et almindeligt menneskes opfattelse. Og et sådant er jeg – et almindeligt menneske. Men også journalist, der tydeligvis lægger mærke til hykleriet blandt de politiske ledere inden for hjemmeplejen. Jeg kalder det hykleri.
Nu vil et flertal i byrådet i Aarhus sikre flere penge til omsorg blandt de ældre. Kommunens Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg administrerer området og de ældres tilværelse i hjemmeplejen.
Nu står de politiske partier i kø med løfter om forbedringer. Ikke bare i Aarhus, men også i andre kommuner i Østjylland og i talrige andre, som stemmer i takt med koret af stemmer, som hylder vort velfærdssamfund.
Senest beklager rådmand Jette Skive (DF), hvad der er sket på flere plejehjem. Hun påtager sig det fulde ansvar. Også i tv. Og nu kommer jeg til hykleriet. Både Jette Skive og hendes politiske kolleger fra andre partier står nu i kø for at fortælle offentligheden, at hjemmeplejen skal sikres tid og langt mere nærvær hos den enkelte borger. Kommunens administration for Sundhed og Omsorg har som følge af det alt for stramme budget været nødt til via sine regneark at mindske tid og nærværet hos borgerne, som ældreplejen besøger.
Der er som eksempel afsat 9 minutter i gennemsnit til et almindeligt besøg hos den ældre med behov og omkring 15 minutter til et bad hos de borgere, der ikke kan klare det selv. Ofte bliver det kun til et bad en gang eller to om ugen. Sådan kan jeg blive ved, med det nære kendskab, jeg har til medarbejderne, der selvfølgelig ikke kan undgå at føle sig presset. De fordeler sig mellem hjemmehjælpere, social- og sundhedsassistenter og hjemmesygeplejersker, som der er færrest af.
Midt i alt det hyleri blandt de politiske bevilgende myndigheder er spørgsmålet, hvorfor det først er nu, de indbyrdes argumenterer for flere penge til hjemmeplejen generelt og ikke kun til de meget omtalte plejehjem. De blev alene kendt, fordi deres pårørende – ganske almindelige mennesker – accepterede, at der blev placeret skjulte kameraer i borgernes værelser, som kunne vise, hvor slemt det stod til. Hvorfor har de samme partier, især rådmanden, ikke for længst – for flere år siden – ladet forholdene undersøge?
Det er deres ansvar, og de har haft – og har – mulighederne. De har år efter år i budgetterne kunnet se, at der blev færre penge til hjemmeplejen, samtidig med at antallet af ældre er øget betragteligt.
Og nu vil man så have kommunerne til at undersøge sig selv. Det kan de jo ikke, har det vist sig. Når rådmand Jette Skive nu beklager og tager ansvaret på sig, er det hykleri. Der er efter min mening kun én løsning. Lad staten – Folketinget – vedtage en budgetforøgelse, støttet af de lokale folketingspolitikere – og lad staten fokusere på ældreplejen i landets kommuner med ad hoc-besøg for at kontrollere, at både menneskeligt nærvær og professionel pleje svarer til borgernes behov; de ældre mennesker, som har skabt dette samfund. “Velfærdssamfundet” kalder I det, også i Aarhus.
Claus Jacobsen er journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver.