Mennesker og mælkebøtter
Hvorfor bruge tid og skatteyderbetalte penge på at fjerne de såkaldte fandens mælkebøtter fra offentlig gade og vej samt hjemme i haven, når vi samtidig dræber en af de mest vitaminrige stauder, der ovenikøbet kan bruges i madlavningen.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg bliver så vred og ked af det, når jeg ser og hører om de flere millioner mælkebøtter, der år efter år fjernes fra de grønne plæner og vejkanter både i Aarhus og resten af Danmark. Denne plante, som der er omkring 400 små arter af i Danmark, ser jo ud som sole i det grønne græs, også i haven derhjemme.
Mine venner, kolleger og naboer synes, jeg er tosset, og ryster på hovedet. Hvad tænker jeg dog på, mens de knokler i haven med at fjerne dem – også de mælkebøtter, der stikker hovedet op mellem fliserne?
Selv Haveselskabet, hvor jeg engang var redaktør af bladet ”Haven”, oplyser på nettet, at hvis man synes, at det er uoverkommeligt at fjerne alle de mælkebøtter, kan man hyre en ung skoleelev, der gerne vil tjene nogle lommepenge og aflaste haveejeren.
Lær i stedet at holde af mælkebøtten – elske denne staude med så høje kvaliteter, både som den ser ud og som sund råvare, der samtidig er dokumenteret som en af de vigtigste danske lægeurter.
Ukrudt kalder man mælkebøtter, men der er derimod tale om en slægt af stauder, der kan benyttes i madlavningen og f.eks. har dobbelt så meget A-vitamin som broccoli. Find en opskrift eller flere.
Mælkebøtter tiltrækker blandt mange flere både honningbier og humlebier og bidrager således til en endnu mere levende have uden giftige ukrudtsmidler.
Mælkebøtten er også til manges overraskelse en overset råvare med tårnhøj spisekvalitet. Den indeholder foruden A-vitamin både C- og K-vitaminer. Men hvad gør vi mennesker? Fjerner den. Væk med den. Havecentre og byggemarkeder reklamerer for særlige redskaber, som kan fjerne mælkebøtter, og kommunen gør en indsats med skatteyderbetalt arbejdskraft. Der skal jo se pænt ud i Danmarks mindste storby.
Lær i stedet at holde af mælkebøtten – elske denne staude med så høje kvaliteter, både som den ser ud og som sund råvare, der samtidig er dokumenteret som en af de vigtigste danske lægeurter.
Flere steder i det sydlige Europa dyrkes mælkebøtter som en spiseplante. Såvel blomst som de grønne blade kan i forskellige retter tilberedes – eller som den er som råvare fra naturens side, naturligvis også hjemme i Danmark. I din have f.eks. Kom i gang!
Mælkebøtten er hårdfør. Den er 15,45 cm høj. Denne kornblomst har talrige kvaliteter. Men hvad gør vi mennesker? Fjerner den med besvær og køber i stedet kosttilskud i detailhandelen og bander over de hundreder af mælkebøtter i haven og over, at det offentlige ikke sørger for at fjerne dem. Vi har betalt for det gennem skatten.
Fandens mælkebøtte kaldes den også, men bør denne karakteristik ikke i stedet rette sig mod dem, der fjerner den – dem, der dræber denne sunde nytteplante?