Coronakrisen giver os en pause i livet
Coronakrisen er forfærdelig på mange måder, men skal vi se positivt på det, giver den en pause i livet, og den er os vel undt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er nu, vi har muligheden for at evaluere vores liv og overveje, om det samfund, vi har i dag, er det rigtige fundament at give videre til vores børn og børnebørn. Her tænker jeg også på klimaudfordringen. Nu, hvor Danmark kan vise vejen i forhold til eksemplarisk håndtering af coronakrisen, lad os så bagefter vise verden, hvordan vi kan løse klimaudfordringen.
Knap 8 af 10 danskere føler sig tidspresset på hverdagen, fordi Danmark og verden er blevet ekstremt effektiviseret, så vi kan opnå højst mulig velstand.
Hamsterhjulet har været i højeste gear og ferierejserne er blevet mere og mere eksotiske. To diametrale modsætninger: at hverdagen er hård og stressende, og ferierne til gengæld de ultimative åndehuller. Coronakrisen kan motivere os til at finde en mellemvej, hvor vi i højere grad nyder hverdagen og vores nærmeste for til gengæld at tage på knap så eksotiske rejser.
Og lige nu, hvor Danmark og verden er gået i dvale, har vi muligheden for at bygge en tidslomme med vores nærmeste. Det er et privilegium. Familier er ellers på randen til at gå i opløsning pga. hamsterhjul, Facebook, Netflix og Instagram. Hjemme har børn og forældre siddet med hver sin skærm og været så fortravlede og forblændede i at følge med og shine, at de har glemt det allerrareste og tryggeste: samværet med ens nærmeste.
Udover at kunne nyde vores nærmeste i denne tid kan vi bruge coronakrisen til at mærke efter. Det er et privilegium, at vi har fået en pause til eftertænksomhed. Man har nu muligheden for at spørge sig selv, om man har et meningsfuldt liv. Er man lykkelig? Eller skal der justeres på nogle områder?
Når covid-19 har lagt sig, er det helt afgørende, at alle sejl bliver sat ind for redde vores jordklode og få sænket CO2-udledningen.
Det er f.eks. essentielt, at de unge tager to, ja, gerne tre, sabbatår efter gymnasiet eller undervejs i studielivet. P.t. skal de unge død og pine gennem deres uddannelser på normeret tid og skynde sig ud at arbejde – for arbejdsmarkedet er det forjættede land. Der er intet bevis for, at det menneske, der bliver færdigt på normeret tid, også bliver et mere lykkeligt menneske end det menneske, der kommer ud nogle år senere. De unge har godt af at prøve sig selv af i andre sammenhænge end skolelivet. De skal tidsnok ramme hamsterhjulet.
Jeg kan på det varmeste anbefale, at man giver sig selv ”pauser” i livet. Jeg tog en selvvalgt pause fra arbejdsmarkedet i hele 2019. Det var fantastisk at have tid til at reflektere over livet og f.eks. mærke efter, hvilken type job, jeg ville være motiveret for fremadrettet. Dermed var jeg også langt mere afklaret og topmotiveret for mit nye job på Teatret Svalegangen. Det er et ekstremt meningsfuldt teater, der bl.a. tager fat i svære emner som prostatakræft, radikalisering af unge og sorgen ved at miste den man elsker. P.t. arbejder vi med kunstnerisk formidling af FN’s verdensmål med fokus på klimaudfordringerne. Det giver da mening.
Coronaepidemien beviser, at vi som mennesker godt kan skrue ned for effektiviteten, produktiviteten og velstanden og stadig have et rigt liv. Det giver jo optimisme, at vi kan løse den anden menneskeskabte krise – klimakrisen. Når covid-19 har lagt sig, er det helt afgørende, at alle sejl bliver sat ind for redde vores jordklode og få sænket CO2-udledningen.
Momentummet er der; Danmark har bevist, at vi kan løse coronakrisen ved at være handlekraftige og stå sammen. Lad os gøre det samme i forhold til klimaet. Danmark kan blive et foregangsland for cirkulær økonomi. Det er der også masser af turisme- og eksportkroner i. Samtidigt giver det et mere nærværende og intimt familieliv ikke at have så forbandet travlt med at øge vores velstand og produktivitet.
Én ting, vi dog alle savner, er kulturtilbuddene – alt det sjove. Godt, at vi lige nu har fællessangen, der viser, hvor meget kulturen er med til at bære os – også gennem kriser.