Større egernfaktor til byen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg elsker byen. Jeg elsker fænomenet storby. Og jeg elsker smilets by, Aarhus.

Jeg har dog i en årrække gået og tænkt over, at byen udvikler sig på en måde, jeg har svært ved helt at forstå. Det er ikke enkeltelementer, jeg tænker på, men mere det urbane ideal. Nye dele af byen bliver ofte til rækkevis af golde, store strukturer (grå og sorte), der går i ét med den grå himmel i Efterårs- og Vinterdanmark. Den lander på pladser og stræder, der er dækket af grå belægning, som forbindes med tordenskyer af efterårsregnen. Jeg savner mere natur. At byen ligner den naturhelhed, vi er en del af. Jeg savner, at det simpelthen er meget grønnere, at der er mange flere store træer og byskovområder samt en større biodiversitet – helt ind i bybilledet. Ikke kun på gaderne eller i form af nye naturerstatningsbyparker; men også på bygningerne. Når vi skal have så mange bygninger i byen, så ville det være interessant at tænke dem som forstørrede blomsterkasser. At der væltede grønt ud på toppen, at der sneg sig vedbend og diverse passende plantearter op ad dem osv. At storbyen mere kunne ses som en urban jungle end et regiment eller en monolitpark.

De stilistiske – og med gennemtrængende ocd placerede – tynde træer, der pryder visualiseringerne af byrummet, gør det ikke for mig. Brugen af sedum på flader histen og pisten og hertil lidt siv, som små elementer af Vesterhavs-æstetik, gør det heller ikke for mig. Eksemplerne kan være den nye store boulevard i Gellerup med grå bygningsklodser med kun lidt pyntegrønt ved (og ikke på) brokvarteret ved Søren Frichs Vej med store bygningsklodser uden grønt, store dele af Aarhus Ø osv. Jeg savner noget meget mere organisk i udviklingen; så resultatet ikke kommer til at ligne manifesteret bureaukrati og/eller manifesteret kontrol og magt alene. Og ja, det er selvfølgelig en smagssag. Og mit synspunkt kan lyde lidt vel romantisk. Men dels er den slags jo helt o.k. i en klumme, og dels er der videnskabelige gode grunde til, hvorfor vi bør få en rigere natur tilbage i vores hverdagsliv. Og da vi ikke alle kan flytte ud i naturen; så må vi jo få naturen og dens principper ind i byen. Mennesket har udviklet sig til at begå sig og leve i den vilde natur. Vores nervesystem er ”fintunet” i forhold til naturens forhold, og måske derfor søger vi den også. Vi kan se, at folk flokkes, hvor den er og får lov at udfolde sig. Hav, skov, park, søer, eng, og hvor der er dyr. På den anden side er der ikke meget af det, som jeg ser som det elskelige ved byen – dens puls, kulturstederne, caféerne, nattelivet, butikker, de højere bygninger osv. – som bliver dårligere af, at der kommer meget mere grønt.

Jeg tror, at vi er blevet “smittet” med urbanisering i en grad, vi ikke selv ser, og jeg vil prøve at skitsere, hvorfor det ikke er så godt. Jeg oplever, at mange folk er blevet så vant til at bo i byen og til at synes, “at by bare er fedt”, at de ikke forstår, hvorfor man kan tiltrækkes af og søge at bo i naturen. Selv om jeg kommer i midtbyen næsten dagligt og jo også elsker mange elementer ved byen, så har jeg næsten det modsatte synspunkt. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan bo uden at have umiddelbar adgang til naturen. Og ikke mindst til en natur man gerne må bruge, kan røre ved, grave og finde regnorme i osv. Frihed og natur hænger sammen i min verden.

Og ja, der er mange skønne grønne områder i byerne i Danmark. Og i Aarhus har vi også mange dejlige grønne områder. Men bynatur, som en kategori, er noget andet end vild natur. Måske er det svært for byens udviklingstempo at håndtere naturudviklingen, som jo er organisk og i mange tilfælde langsommelig. Mange af de elementer, der gør naturen levende, vild og interessant, er jo elementer, man ikke kan leve med i byerne set med tekniske og bureaukratiske øjne. Når byen anses som en maskine, er idealet kontrol. Vild natur bliver således uønskeligt og et bekosteligt “nice to have”. Udvikling i byen er på byens præmisser. Vedligeholdelsesfrit og kontrollerbart er godt. Især når den er tænkt ud fra et centraliseret synspunkt. Men i stedet for at se byen som en maskine og funktion (alene) handler min klumme om, hvorvidt vi kan tænke og se byen meget mere som en levende og sammenhængende organisme i stedet for en maskine. For selvfølgelig skal en by håndtere mange funktioner og faciliteter. Men den skal – og er – også meget andet.

Hvis vi skeler til erhvervslivet, så har organismeidealet og decentrale principper skyllet ind over det traditionelle industrielle paradigme i nogen tid nu. Langt mere agile og organiske måder at drive virksomhed på kommer frem og bliver idealet. Når virksomhederne organiserer og indretter sig sådan, er det, fordi det er mere effektivt; fordi det performer bedre, og fordi folkene i det har det bedre. Jeg tror, det er på tide, at vi i højere grad lader det infiltrere vores måde at udvikle og planlægge byen på også. Hvis vi indtil nu i byevolutionen er kommet til den teknologi- og algoritmeorienterede smart city, så forestiller jeg mig, at vi skal bevæge os i retning af det, jeg vil kalde en wise city i stedet. Den tager alt det gode fra udviklingen hidtil med sig og inkluderer det, men bevæger sig så opad bevidsthedsmæssigt og har en mere holistisk, elegant, kreativ og kompleks sammensætning og vision. Idealet må være, at byen er skabt til mennesker og ikke omvendt. Vi skal ikke glemme, at den æstetik, den kulisse og ramme, vi pakker os ind i, også former vores idéer, mindset, idealer og vores bud på løsninger. Hvis vi vil transformere vores samfund til en mere langtidsholdbar og bæredygtig udgave, må vi transformere de omgivelser, vi udtænker next level i.

Forskning viser, at vores respekt for naturen og miljøet er meget afhængig af vores kobling og forhold til naturen. Der kan fremhæves mange artikler, men helt frisk forskning fra januar 2020, udgivet i ”Environment International”, siger:

»People who live in more built up areas and spend less free-time in nature are also less likely to take actions that benefit the environment, such as recycling, buying eco-friendly products, and environmental volunteering.«

Så vejen til være- og bæredygtig omstilling er også, at vi i højere grad er i naturen; lever i og med den. Også i byerne.

Der er mange andre fordele ved at være i og begå sig i den frie natur. Der er tonsvis af forskning, der viser, at adgang til naturområder, og det at være i dem jævnligt, medfører mindre stress, angst, mindre depression. Forskning viser, at naturen gør dig mere kreativ og produktiv og ikke mindst medfører bedre fysisk helbred osv.

Forskning viser – både i Danmark og i Europa i øvrigt – at folk, der bor i de landlige omgivelser, er de lykkeligste. Realdania kører lige nu et længerevarende forskningsprojekt (frem til 2022), hvor de undersøger, hvorfor det så er sådan, at folk uden for byerne har det bedre. Det bliver spændende at følge.

Det skal netop ikke føre til, at vi flytter folk ud af byerne, men nærmere at vi flytter naturen og de andre præmisser for et godt og sundt liv med ind i byerne. Og jeg tror, det er essentielt, at det kommer med helt derind, hvor udviklingen starter og planlægges. At det bliver politisk prioriteret og bliver til lovgivning, så det ikke er private mennesker og/eller developers, der skal beslutte, om de vil fordyre et projekt med lidt mere grønt. Det vil nemlig kun blive til pyntegrønt på en idylliseret visualisering og til meget lidt i virkeligheden, som vi jo ser det derude. Og det siger sig selv, da det er et kommercielt game. Vi kan ikke forvente, at aktørerne selv skal drive den udvikling af et godt hjerte. Det er ikke deres opgave. Derfor kan vi ikke nøjes med at se på spillerne, men bliver nødt til at se på selve spillet.

Naturen i byerne er også en del af løsningen i forhold til klimaforandringerne med større nedbørsmængder, luftforurening, støj osv. Det kan også være en del af løsningen på helseforandringerne, hvor vi har galoperende statistikker, der skriger af tegn på angst, stress og depression i vestlige samfund. Især de yngre generationer – og altså dem, der skal bo i byerne i længst tid fra nu – har det svært, viser forskningsresultaterne. Vi kan ikke vente på eller forvente, at en naturopblomstring sker af sig selv. Vi må kræve det af vores politikere, vise at det er godt og hvorfor det er godt og ikke mindst selv prøve at være en del af løsningen. Og da de fleste mennesker bor i byen, er det bedst at investere i kuren der. Og en del af kuren er mere grønt, mere plante- og dyreliv. Det er kønt, det bryder med de grå, monotone byggeklodser, der kommer flere og flere af, det renser luften, det er sjovt at grave og finde dyr i, træer er sjove at klatre i, og så er det altså godt for bæredygtigheden, vores helbred, mentale sundhed og kreativitet. Så jeg vil gerne slå et slag for flere egern i byerne.