Som AGF-fan er der ikke meget tilbage at ønske. Det skulle da lige være …

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg savner at se fodbold. Danmark har været lukket ned, og med rette. Og det gør, at vi hver især savner, ikke bare vores familie og venner. Hvad mon du savner? Jeg savner fodbold. Blandt andet engelsk fodbold på tv, men især Superliga på Ceres Park. Det første – den engelske fodbold – udgør vigtig hviletid. Det sidste er en kærkommen lejlighed til at mærke kampens drama og lade sig rive med af lokalhistorie, tilknytning og berusende følelser. En rutsjebane, der varer 90 minutter plus det løse, fyldt med spænding, adrenalin, glæde og frustration. Det sidste har der heldigvis kun været lidt af i denne sæson, for AGF har – som ingen i Aarhus og omegn er i tvivl om – haft en fantastisk formkurve med en tredjeplads i ligaen og en plads i kvartfinalen i pokalen til følge. Alt ligger til det bedste resultat i årevis.

Endelig – ja, endelig – en del af toppen af dansk fodbold igen. Men så kom coronaen. Det ændrer dog ikke på, at AGF har det bedst sammensatte hold i mere end et årti, og anført af en af Superligaens bedste trænere skal ”de hviie” nok være klar, når 3F-ligaen åbner igen.

Uden for banen er der også meget, der er gået den rigtige vej for AGF. Især to store nyheder har glædet mig: Et nyt stadion på vej og etableringen af et kvindehold i samarbejde med VSK Aarhus og IF Lyseng. At AGF nu også samler trådene og går forrest i østjysk kvindefodbold er en naturlig udvikling, der er drevet af talenter og visioner. Jeg glæder mig både på klubbens vegne og på vegne af de tusindvis af unge kvindelige talenter, der nu også kan drømme om at starte på hjemmebane for AGF. For klubben, som deres familie og venner har fulgt i årevis og til stadighed følger hver dag.

Disse initiativer er endnu et bidrag til en utroligt driftig og spændende kultur omkring hele det aarhusianske fodboldmiljø, der er en kilde til glæde og aktivitet for tusindvis af familier. Her tænker jeg også på Aarhus Fremad, Brabrand IF og græsrødderne – de gamle, talenterne og amatørerne.

Etableringen af et nyt stadion spiller enormt godt sammen med den oplevelsesøkonomi, der hele tiden vokser i Aarhus – også selv om den naturligvis har trange kår i øjeblikket. Personligt glæder jeg mig over udsigten til både bedre toiletfaciliteter og bedre stemning. Og jeg håber, at stadion vil blive liggende for enden af Stadion Allé, hvor det altid har ligget. Både på grund af byens historie og kultur, men også fordi jeg mener, at der er et enormt potentiale i placeringen så tæt ved Tivoli Friheden og Jydsk Væddeløbsbane. Det er en ret unik kombination af kulturinstitutioner, som for eksempel også er tænkt ind i Manchester Citys enorme og topmoderne stadionkompleks. Derfor mener jeg, at et nyt stadion vil styrke helheden. Tilbage har jeg kun ét stort ønske – eller godt råd, om man vil: Byg det grønt. Byg det grønneste stadion i Europa!