Vi pynter på hver vores plads

Coronakrisen bør minde os om, at det ikke er dem med de største lønninger og højeste stillinger, der får samfundet til at hænge sammen, og at man skal lade eftertiden om at udpege helte.

Inkubationstiden på delvis selvpåført heltestatus er kort. Knap var coronavirussen kommet til Danmark, før sundhedspersonalet over en bred kam blev udråbt som netop helte.

Godgørere sendte de første døgn gratis mad, elbiler og andet i sygeplejerskerne og lægernes retning, og hver en bid og kilometer skal være dem velundt. På Facebook blev der blandt sygeplejersker delt heroiske opslag om, at almindelige mennesker ikke skulle vove at lufte bekymringer om hjemmeundervisning af børn, når nu Magnus Heunickes fronthær gik på arbejde og risikerede at hente smitte med hjem.

Der var travlt på sygehusene ved coronavirussens indtog. Travlt med at aflyse operationer og behandlinger og travlt med at efteruddanne og omstille sygehuse til et skrækscenarie, der gudskelov ikke lader til at blive til virkelighed. Selv sundhedsministeren hylder nu mere omstillingen end det reelle pres på sundhedspersonalet, og sandheden er da også, at store dele af de danske sygehuse ligger øde og uproduktive hen.

Den varslede travlhed er ifølge sundhedsstatistikkerne både afgrænset og moderat. Heldigvis taler man nu om i en vis udstrækning at åbne sygehusene igen til gavn og glæde for de patienter, der godt nok ikke er coronasmittet, men som bærer på sygdomme og skavanker, der kan være slemme nok endda.

Mens funktionærer, folkeskolelærere og mellemledere har kunnet holde sig hjemme, har butiksmedarbejderne ikke haft nogen anden vej end ud i virkeligheden.

I disse dage hyldes lærere og pædagoger for at gå på arbejde, men måske er det ved kassebåndene og ikke ved sygesengene og i klasseværelserne, man skal finde dem, der har gjort en forskel for de fleste.

Butiksmedarbejdere har gennem de seneste uger troligt passet deres arbejde i direkte konfrontation med dagligt hundredvis af kunder med varierende respekt for myndighedernes sundhedsanbefalinger. Trods udleverede handsker, sprit og (i nogle tilfælde) afstand har de ansatte i butikkerne ikke værnemidler, der kan skåne dem for dels smitte, men også for dagligdags brokkerier over varernes pris, køens længde, mælkens holdbarhedsdato, udsolgte knækbrød, og »hvorfor har I flyttet bearnaisepulveret?« samt vrede over kunders selvforskyldte parkeringsbøder. Her i avisen har vi bl.a. beskrevet optrappede konfrontationer mellem kunder og medarbejdere i Harald Nyborg. Mens funktionærer, folkeskolelærere og mellemledere har kunnet holde sig hjemme, har butiksmedarbejderne ikke haft nogen anden vej end ud i virkeligheden. Det må have været nogle hårde uger at stå op til, og der er ikke blevet sunget mange sange for detailhandlens frontkæmpere.

De seneste uger har været en hyldest af de offentligt ansatte, der naturligvis skal have tak for alt, hvad de har gjort. Mere glemt er de selvstændige og hele det private arbejdsmarked, der med afgifter og skattebetalinger gør velfærdssamfundet muligt, og som i disse og kommende uger må bekymre sig om, hvorvidt der i fremtiden er et arbejde til dem.

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.