En dag skal vi dø – men alle de andre dage skal vi leve

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

»Vær ikke bekymrede for jeres liv!«

Sådan taler Jesus i en af de mest centrale tekster i Det Nye Testamente og fortsætter:

»Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?«

Bjergprædikenen kalder vi den tale, og den er der god grund til at genlæse i disse coronatider.

»Vær ikke bekymrede.« Det er nærmest blevet mit præstemotto i de seneste uger. Aldrig før i mit liv har jeg mødt så mange bekymrede mennesker som i denne tid. Jeg møder bekymrede mennesker overalt i mit virke, og jeg er ikke i tvivl om, at den endeløse strøm af nyheder om corona har medvirket til at skabe en hidtil uset angst og bekymring i befolkningen.

Mange af dem, jeg møder, er både unge og ældre mennesker, der ikke længere rigtig tør leve af frygt for at dø af covid-19. Som præst taler jeg med mange mennesker, der ikke længere tør gå uden for en dør og lever i en selvskabt isolation. Jeg taler med mennesker, der er så angste for at blive smittet, at de ikke slet ikke længere tør leve. Og jeg tænker, men er du så ikke allerede ret død?

Jeg oplever også, at mange mennesker pludselig er blevet bekymrede for at være sammen med mig, fordi jeg også arbejder i Kirkens Korshær – ja, selv min egen familie er bekymrede og holder sig væk.

Det gør ondt i mit liv og gør mig trist, samtidig med at jeg ved, at vi i Kirkens Korshær har fået rigtig mange brugere testet, og nul – jeg gentager nul – er smittede! Corona er ikke en smitte, der rammer de socialt udsatte særligt hårdt i Aarhus, og tallene i København, Odense osv. viser det samme som i Aarhus. Covid-19 er tilsyneladende en sygdom, der ramte de mere velhavende, der stod tætpakkede på skisportsstedernes barer eller til hestetræf i Herning og derefter delte deres ferieoplevelser med deres rødvinsvenner til dejlige middage. De udsatte overholder stort set helt naturligt sundhedsmyndighedernes anbefalinger og er derfor ikke smittede. Hør bare her:

1. Hold afstand, siger myndighederne, og det gør socialt udsatte helt naturligt. De er udendørs, og de har som regel en meget lille omgangskreds. De rejser heller ikke på skiferie eller sidder mellem alle de andre velhavende hestetosser i Herning.

2. Undgå håndtryk og kram og begræns den fysiske kontakt. Det er ikke noget problem for socialt udsatte, for ingen gider alligevel kramme eller kindkysse dem, og de har meget lidt fysisk kontakt med andre.

3. Host eller nys i dit ærme. De fleste hjemløse opholder sig udendørs og jeg er sikker på, at de også passer på, når de hoster og nyser – det kan vi jo også dokumentere, da de altså ikke er smittede.

4. Vask dine hænder og brug sprit. I Kirkens Korshær holder vi fortsat åbent for hjemløse, og alle bliver bedt om at vaske hænder og spritte, når de ankommer, og når de forlader os. Men det gjorde vi også før coronakrisen, så det går helt af sig selv. Men jeg medgiver, at det meste af spritten går indenbords og ikke ender på hænderne. Dog tror jeg, at en god del højoktan-vodka ved løbende uheld havner på misbrugernes hænder, så jeg er ikke spor bekymret for, at de skulle være mere smittebærende end andre.

5. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen. Her er der ingen problemer overhovedet, for de hjemløse har hverken hjem eller arbejde, så også her er de uden for fare.

Vær ikke bekymrede, siger Jesus, men alligevel har jeg aldrig oplevet mine præstekolleger så bekymrede, som de er nu. Kan vi åbne kirken og risikere, at et menneske blev smittet i kirken? Nej, siger alle – ja, siger jeg, for vi skal jo smittes på et tidspunkt, og du skal være meget uheldig for at dø af det. Mere end 60 pct. af os skal jo smittes og have covid-19, før pandemien stopper, så måske er det faktisk bedre evt. at få en lille dosis smitte i en kirke end en stor dosis smitte et andet sted?

»Vær ikke bekymrede for jeres liv,« siger Jesus – og det ringer i mine ører i disse uger. Jeg forstår godt alle mekanismerne, og at vi skal passe på hinanden og overholde regler – men jeg er oprigtig bekymret over al den bekymring.

Engang sagde dejlige Johannes Møllehave til mig:

»Jeg har haft så mange bekymringer – de fleste blev ikke til noget.« Det tror jeg, at Johannes Møllehave har ret i, og vi skal huske, at vi alle en dag skal dø – men alle de andre dage skal vi leve.