Kongemageren fra Kongelunden
Der er al mulig grund til at hylde dem, der med en overvældende flot donation kan gøre stadiondrømme til virkelighed. Og manden, der kastede sig ud i et forsvar for en visionær plan, der ligner et fundament for fremtiden.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er på sin plads, hvis armene stadig er hævet over hovedet efter denne uges nyhed om, at Salling Fondene og Henrik Lind hver kaster 250 mio. kr. ind i realiseringen af et nyt stadionområde i Aarhus. Dermed tyder alt på, at AGF ikke alene får det stadion, der tilsyneladende er så hårdt brug for, men at hele området kan udvikles så endnu flere får gavn af dets kvaliteter, uanset om man er til idræt eller natur.
Ikke mindst begrænser det behovet for at sælge byggeretter betragteligt, og dermed sikres det, at det ikke bliver Aarhus Kommune, der alene skal finansiere en ny arena til byens professionelle fodboldklub.
Der er god grund til at hylde både Salling Fondene og Henrik Lind. Førstnævnte har med sine bevillinger flere gange fået ting til at lykkedes i Aarhus og må efterhånden leve med det åg det må være, at man regner med støtte fra Salling, hvis der mangler penge. Den slags må aldrig tages for givet. Sidstnævnte er blevet omtalt som ny i rollen som velgører. Det er uretfærdigt, for Henrik Lind har via donationer støttet massevis af mennesker i Aarhus og andre steder på jorden, hvis vilkår er dårligere end de flestes.
Midt i begejstringen over de to donorer, må man ikke glemme kongemageren til Kongelunden.
Det var Rune Kilden, der fik samlet de nuværende aktører i stadionområdet, der tydeligvis havde modsatrettede interesser. Han fik dem samlet om projektet Aarhus Folkepark, og var manden der tænkte de store visioner for området. Det skulle ikke alene være et spørgsmål om et nyt stadion til AGF, men en sag, der i sin betydning og relevans rakte langt ud over stolerækkerne.
At vi nu efter års debat om et nyt stadion i Aarhus er kommet så langt, som det er tilfældet, ligner en velorkesteret plan.
Det var også Rune Kilden, der gik ind i en mildt sagt ophedet debat med borgerne i området, der så et grønt åndehul forsvinde med de byggeretter, kommunen kunne sælge for at finansiere et nyt stadionområde. Det førte bl.a. til den længste kronik i nyere tid i denne avis, hvor Rune Kilden gjorde rede for sine bevæggrunde for projektet og for at markere sig i byens udvikling generelt. Tonen har været hård, især på sociale medier. Kilden har måttet tage nogle tæsk i sit forsvar for Aarhus Folkepark, hvis grundlæggende idé kan genfindes i intentionerne for Kongelunden.
At vi efter års debat om et nyt stadion i Aarhus, nu er kommet så langt, som det er tilfældet, ligner en velorkesteret plan. Partnere blev nogenlunde samlet om en fælles vision. Behovet for nybyggeri som finansieringskilde var massivt. Det, sammen med væddeløbsbanens uvisse skæbne, var en åben invitation til Salling Fondene om at træde til med millioner, der kunne bevare hestesporten og skåne området for fortætning. Senere hjalp DBU, eller rettere formand Jesper Møller Christensen, ved at gå i medierne med ønsket om et nyt stadion vest for Storebælt. Borgmester Bundsgaard (S) virkede mere end almindelig veloplagt tidligt næste morgen, da han på live-tv tog imod invitationen. Nu skulle Aarhus for alvor i spillertøjet. Pludselig var stadionprojektet blevet en kamp mod uret, for i Herning var de nok allerede i gang med at støbe fundamentet til et nyt stadion, fik man indtrykket af.
Men hverken der eller andre steder havde man end ikke tænkt på at sætte spaden i jorden. Signalet fra fodboldformanden var øjensynligt sendt direkte mod Aarhus, og det var til dels med til at vende folkestemningen. Nu skulle det være, hvis det ikke skulle være for sent.
Nu bliver det så, er der meget, der tyder på. Tilmed uden et kommunalt økonomisk engagement i uacceptabelt omfang. Der er al mulig grund til at hylde Henrik Lind og Salling Fondene. Samt kongemageren Kilden, der tænkte store tanker, der skabte så meget ballade, men som var et vigtigt skridt i det, der nu tyder på at blive virkelighed.