Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Er der en tredje mulighed?

Til transportminister Hans Christian Schmidt.

Lars Vibe Jespersen, Klostervej 66, Ry

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Til transportminister Hans Christian Schmidt.

Jeg har læst flere artikler om, hvordan DSB planlægger at bygge Aarhus’ gamle banegård om til eldrift, at det er enten pest eller kolera.

At enten skal skinnerne graves en halv meter ned eller hæves ved, at Bruuns Bro skal rives ned og bygges om – og det samme gælder den gamle banegårdshal.

Jeg skriver til dig for at spørge, om der kunne være flere muligheder?

Aarhus Hovedbanegård er det, man vist nok kalder en sækbanegård, dvs. at intercitytog og persontogene ikke kører igennem banegården, men kører ind og samme vej ud igen.

Kunne det være muligt at lade eltogene stoppe lige før M.P. Bruuns Gade og bygge en ny moderne banegård imellem M.P. Bruuns Gade og Fredensgade og ud på den anden side af Fredensgade?

Vandrehallen er tit så fyldt med mennesker til Bruun’s Galleri, at det er ret generende at komme ned til perronerne.

Kunne det være muligt at lave en tegning?

Der er et problem med adgangen til havnen, men kunne man nøjes med at grave et spor ned? Eller lade et diesellokomotiv køre disse godstog til havnen?