Helt ude i hampen – eller hvad?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Karina Pedersen må have ramt godhedsindustrien i solar plexus efter alle de bestræbelser, der er gjort for at nedgøre hendes "Helt ude i hampen".

Det var sikkert ikke tilfældigt, at Mette Frederiksen i Thornings tid meldte klart ud, at pligten gik forud for rettighederne. Hvor mange kommuner har måttet installere beskyttelse af sociale medarbejdere, fordi klienter kan blive voldelige, hvis de ikke mener, at de får nok udbetalt af sociale ydelser? Er der ikke en tendens til, at flere mener, at de har krav på, at samfundet skal underholde dem?

Jeg husker en sag med en ung mor, som efterlod sit spædbarn i en lukket lejlighed for at gå på druk i flere dage. Et par fik fjernet deres børn, hvortil manden svarede, at så lavede de da bare nogle flere.

Det er ligesom med muslimer, man skal ikke generalisere, men skal man tabuisere problemerne?

Efter min mening skal der sættes ind med en, kald det åndelig kraft, for at forbedre "underklassens" tilværelse, penge gør det ikke alene. Her i landsbyen er der et hav af foreninger, som betyder, at alle kommer hinanden ved på kryds og tværs. Det mangler vist meget i de større byer.

Lad problemerne komme på bordet, så er der måske en løsning, som kan bedre forholdene.