Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Lad os få mågejagten tilbage

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nu har jeg mine b..... fyldte! Dette er en ny Aarhus-historie.

Nu opfordres vi jægere til at melde os til at bekæmpe mågeplagen i Aarhus.

Hvis de plagede husejere får tilladelse, kan jægerne få lov til at fjerne reder, smøre æggene ind i olie eller skyde fuglene med luftbøsser.

Lad dog de ”stakkels” fugle formere sig så meget, at vi kan få jagttiden tilbage på dem.

Lad dog de ”stakkels” fugle formere sig så meget, at vi kan få jagttiden tilbage på dem. For en del år siden blev der skudt ca. 100.000 måger på landsplan, de seneste tal inden den total tåbelige fredning lå på godt 20.000. Dette skyldes mest forbud mod blyhagl og den høje patronpris for stålhagl.

Jeg har for mange år siden her i JP fortalt og vist, hvordan man kan få et lækkert måltid ud af røget mågebryst, og som tilskud til hundefoder er det glimrende. Så altså, lad os få jagten tilbage og gerne forårsjagt som tidligere, inden ynglesæsonen.

Som at tisse i bukserne

Alt andet er som at tisse i de omtalte bukser, hverken falke på havnen eller fjernelse af æg og reder kan holde bestanden nede. De bliver kun værre med tiden, tillykke Aarhus.