Det grædende træ

DER FINDES næppe den kunstinteresserede århusianer, der ikke kender Per Kramer. Hans ”Det Grædende Træ” deltog for tre-fire år siden i en konkurrence, som Århus Stiftstidende og Århus Onsdag arrangerede.

”Det Grædende Træ” vandt overbevisende en førsteplads. Altså har forslaget med andre ord en folkelig appel. Det rammer tydeligvis ned i en løbende debat i kunstkredse. Nogle mener, at et værk skal være ufolkeligt for at være kunst. Andre mener det stik modsatte.



Vi mener, at det ofte forholder sig sådan, at kvalitetskunst er ufolkelig, men ofte bliver folkelig, som tiden går.



Her stiller vi spørgsmålet: »Hvad gør det egentlig, om kunsten bare en enkelt gang er folkelig?«



Med ”Det Grædende Træ” vil Århus få en usædvanlig og unik skulptur, som vil tiltrække såvel national og international opmærksomhed.



Det nåede salig Jens Jørgen Thorsen at formulere.



Metaltræet, som er en parafrase over et egetræ, skal have en højde på ca. 15 m og have blade, som bærer navnene på de personer, som ønsker at støtte træet økonomisk.



Træet kommer til at græde hver dag kl. 16 og skal minde om, at naturen ikke nødvendigvis af sig selv vil bestå for evigt. Vi skal passe på den.



Træet er i et symbol på livet med rødder, skud og forgreninger og minder på den måde om tidernes gang - og det på en både naiv, vis og varm måde.



Måske er der også et jysk glimt i øjet. Hvem ved?



Her stiller vi spørgsmålet: »Hvad gør det egentlig, omkunsten bareen enkelt ganger folkelig?«

Andre læser

Mest læste

Del artiklen